tirsdag den 7. august 2012

Det kommende liv - glæde og bekymring

Ååååhhh hvor jeg glæder mig til at flytte. Jeg glæder mig til en større lejlighed med mere plads og flere rum. Noget, som man rent faktisk kan kalde for en lejlighed, og ikke blot et stort værelse. Jeg glæder mig til at få køkken, og egen vaskemaskine. Jeg glæder mig til at have en stue og et soveværelse. Jeg glæder mig til at være et sted, hvor tingene ligesom kan være der.
Hera, K og jeg.
Et ordentligt hjem, hvor jeg kan male, tegne, skrive. Hvor der er plads til tøjet, hvor vi kan sidde ved et bord og spise. Et sted hvor der også er plads til en sofa, og hvor man kan gå i seng, uden at ligge midt i sofaen/sengen/stuen/spisestuen, mens den anden ikke sover. Hvor man kan gå til ro, på trods af gæster, eller være alene og nyde en kop te eller kaffe, mens den anden evt. sover videre - en weekendmorgen.
Det bliver bare fantastisk, at få sig et rigtigt hjem. Jeg glæder mig til at flytte, dog glæder jeg mig ikke til hele processen. Nøj hvor jeg synes det er kedeligt, at pakke alting ned, at sørge for det hele. Og ikke nok med det, så er vi også hjemløse en fjorten dages tid, inden vi kan komme over i den nye lejlighed. Alting falder bare ikke sammen, på det rette tidspunkt. Men pyt skidt, vi skal nok klare den! Jeg synes bare det er fedt. Men, men, men. Nu er jeg en pige der godt kan lide natur, land og luft. Jeg elsker at gå lange ture nær gule marker, sidde ved en lille sø eller skov. Jeg bryder mig ikke særlig meget om bylivet, ej heller de mange biler, huse og den klaustrofobiske følelse, jeg har det med få, i København. Men det er noget jeg må sige ja tak til, for et eller andet sted, så skal det jo prøves. Tænker jeg.. Det skal nok gå godt, så længe jeg får lov til at lave hjemmet til vores - et sted vi kan lide at være, og har lyst til at komme hjem til. Jeg tager det som en enorm stor oplevelse og jeg vil meget gerne bo i den by vi flytter til. For den er ikke inde i indre by - et sted jeg slet ikke bryder mig om. Jeg tror faktisk det er helt perfekt, der hvor vi har valgt at flytte hen. Dejligt nok.
Ikke nok med det, så bliver det også mærkeligt at skulle endnu længere væk hjemmefra. Nu har jeg været udeboende i lang tid, af hvad jeg selv synes. Det kan godt være, at det ikke er så lang tid, men synes alligevel, at det tredje år nærmer sig mere og mere. Og at det virker mere vant at være udeboende. Dog kommer jeg til at savne, at det ikke kun tager et kvarter i tog, hjem til min mor. Det bliver noget mere besværligt. Men alligevel tager jeg også det hele med et smil. For jeg kan ikke rigtig kritisere København så længe, at jeg ikke har prøvet at bo der. Sådan er min reaktion også lidt på det hele. Det bliver spændende at komme derind ad og se hvordan et rigtigt byliv er.


Så skal det også lige nævnes, at Hera har fået kattesele. Hun er ikke just begejstret for den, men det skal hun jo bare lære. Hun har sovet middagslur med den på, havde en mindre kamp med den, og legede med den. Hun har så fået den af igen, sådan så den ikke irriterer hende for meget.
Det bliver sjovt at gå tur med hende en dag. Se hvordan hun reagerer på bylivet. Sødeste lille kat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar