fredag den 31. august 2012

Enden af August

Kilde: http://i.telegraph.co.uk/multimedia/archive/01736/autumn-britain1_1736353i.jpg


I starten af 2012 snakkede jeg med min stedmor om, at dette år ville være vores år. Med nye forandringer med videre. Helt i begyndelsen kunne jeg virkelig ikke mærke, hvordan pokker det skulle blive til "mit år", i år. Alting har virket som en kæp i hjulet. Jorden drejede rundt som den plejede, men tingene gad ligesom ikke rigtig at følge med. Det var som om at alting var i sjette gear, uden egentlig at komme nogen vegne.
Men i dag, den sidste dato i August, kan jeg mærke, at solen skinner. Den skinner inde fra - min lille sol er begyndt at vokse. Og forhåbentligt vil den vokse sig større og stærkere, til de kommende, tætte vinterdage, hvor det ydre lys vil svinde en smule. Hvor alting bliver pakket ind i: Sne, tøj, dunkle tider. Det hele bliver en smule mere indadvendt og asocialt. Nogen gange er det som om, at verden når en deprimerende tilstand. Ærgerligt nok.
Men når jeg ser mig omkring, så kan det godt være at vinteren nærmere sig, at enden af August er nået og vi kommer længere og længere væk fra de potentielle sommermåneder. Men September påbegyndes - og endnu en måned er sat i gang, med muligheder og så videre. Året er snart gået, og alligevel er der længe til. Jeg begynder virkelig at kunne mærke, at dette år er mit år. Det er mit år på mange måder. Allermest, gennem den udvikling jeg laver. For hver dag der går, kan jeg mærke hvordan jeg får erfaring. Denne fase, eller hvad pokker jeg skal kalde dette afsnit af mit liv, har været den mest lærerige igennem længere tid. Jeg nyder ærligt talt mit liv, lige nu og her.
Og med alt det her, som jeg ikke helt kan finde ud af, hvor vigtigt det er for andre, end mig selv, vil jeg afslutte blogindlægget.
Himlen er her til morgen lyseblå, fuglene kvidre, Hera tonser rundt i sjette gear, og jeg har min morgenkaffe, mit glade humør, K og et sted at bo. Livet er, for mig, rigtig, rigtig lækkert og lykkeligt lige fortiden. Det hele går op og giver mere og mere mening. Jeg har det sundt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar