mandag den 6. august 2012

Dejlig dag - god start på ugen

Jeg føler nogen gange at jeg nyder livet rigtig, rigtig meget. F.eks. hentede K mig efter arbejde. Vi cyklede sammen ud i den nærtliggende skov, hvor vi sad og kiggede ude over vandet, mens vi drak Squash. Jeg synes det var et super godt initiativ, K kom med.

Vi snakkede om mange forskellige ting, mens vi sad  og så ud på havet. Træerne der stod med deres kroner op mod himlen, og lignede et helt andet land, fuld af bjerge, der rejser sig mod skyerne. Det var så vidunderligt flot at se på. Jeg havde desværre ikke kameraet med, men minderne er gemt. Gemt lige der hvor de skal være.

Skov minder mig om barndom, fantasi og eventyr. Det samme gør det for K. Det er utrolig dejligt at dele tanker og minder om skov, snakke om at være barn og hvordan verden ændrer sig med alderen.
Ikke nok med den skønne tur i skoven, så var det også dejligt forfriskende at cykle en tur. Solen skinnede, men det luftede lidt alligevel.
Helt klart en dag der vil blive tænkt på, i længere tid.

Senere tog vi hjem, hvor vi spillede lidt computer sammen. Vi har også taget billeder af katten. Hun er bare en skøn pige, at have i hjemmet. Vores egen lille pige.
Vi er så stolte af hende og hun udvikler sig på den bedst tænkelige måde. Aldrig kunne man ønske sig en sejere kat. Vores lille Hera er et vidunder!
Hun er også en spinde-maskine, og i dag har hun set meget med på fjernsynet, sammen med K. Det er simpelthen så sjovt at hun følger intenst med. Hun stirrer virkelig på skærmen, mens hun bare spinder højlydt, så ingen er i tvivl om, at hun er tilfreds.
Hendes fjernsynsplads er også helt perfekt. Oppe på puderne, som vi bruger til ryglæn. Det er dejligt med en levende nakkestøtte, der ind i mellem lige kæler en. Hyggeligt med dyreliv i hjemmet. Det har været savnet!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar