lørdag den 21. juli 2012

Ny titel på vej

Min kære familie har været sat sammen og gået op, op til flere gange. Ikke nok med dødsfald, har der også været et par skilsmisser og brud. Samtidig er der også sket forøgelser og sammensætninger.
Jeg har en ret rodet familie og ret mange søskende, uden at vi er biologisk i familie.
F.eks. har jeg på min mors side:

Bror C
Søster C
Søster N
Bror M aka baby bror

Søster N er min biologiske lillesøster, bror M er fifty/fifty - altså min mors og stedfars søn. Ikke nok med det, så har jeg flere søskende. Nemlig

Bror T
Bror M
.. som er på min fars side.  Dog er de "kun" ekstra søskende, intet biologisk. Men jeg har kendt dem siden M var fire år gammel  og i år fylder han 12. Så det er alligevel mange år, efterhånden, at vi har været søskende.

Men tilbage til hvad det hele egentlig handler om. Min "nye titel". Jeg skal være faster! Det er min (ekstra) storebror (Bror C) der skal være far. Hvilket han skal til December. Det er helt fantastisk, alle er glade og det bliver en mærkelig omvæltning. Det bliver ganske godt, og min Søster C er helt rund på gulvet (de er biologiske søskende - man kan huske det på C og C).
Endvidere er det også stort for mig. Jeg skal være faster for første gang i mit liv! Baby bror skal være "farmor" for første gang og det gider han altså ikke! (Han tror at farbror udtales farmor).
Det hele skal nok blive sjovt, og for den kommende nevø/niece, at have fastre i forskellige aldersgrupper og en, meget lille, farbror.
Det er simpelthen så humoristisk og fantastisk. Jeg har altid ønsket mig én stor, kaotisk familie - og det har jeg fået. Jeg glæder mig til flere fantastiske eventyr, og ikke nok med det, så bliver mine forældre (mor+stedfar, far+stedmor) bedsteforældre til rigtig mange børn!

Men den tid, den glæde og sorg - indtil videre er jeg bare ovenud glad og forventningsfuld over min nye titel: Faster M!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar