fredag den 20. juli 2012

Arbejd, arbejd



Lige som man troede at man var ansat i en børnehave, viste tingene sig at være ganske anderledes. Ikke at det er dårligt, men.. Ikke lige det jeg skrev under på. Dog har det været super, alligevel! Jeg har vasket hele garderoben i børnehave og vuggestue. Jeg har vasket alle krybberne, alle skamlerne, pudset vinduer, fjernsyn, tørt borde af, støvsuget og digge-digget.
Så det har været en bred fornøjelse - men pengene værd. Eller hvad man siger. Det har, på trods af det lettere hårde rengøringsarbejde, været afslappende, da jeg har tilbragt meget tid for mig selv. Det har været ekstremt lækkert at være ude af lejligheden, møde andre mennesker, og have fri, når jeg har fri. Det er virkelig noget jeg sætter pris på!
Jeg tror det bliver en del anderledes i næste uge, da der er nogle stykker der er taget på ferie, og derfor mangler arbejdskraft. Så jeg er på i børnehaven, hvilket bliver spændende - og garanteret også sjovt. Jeg satser på nogle lærerige uger, med en masse erfaring og inspiration. Så jeg tager det hele med et (støvet) smil og nyder, at jeg i det mindste har et arbejde.

Da jeg kom hjem i dag havde K ryddet lidt mere op og sat flere hylder op. Så nu ligner det mere og mere et hjem - og tiden bliver brugt meget mere konstruktivt, end da vi gik i gymnasiet. Det er fedt at se, at vi egentlig ikke er så dovne, men blot var enormt skoletrætte. K har meget mere energi end før studentertiden, og lige så har jeg. Vi er også meget mere udmattede, fysisk - hvilket for mig at se, også er gode sundhedstegn.
Det er rart at tjene penge og forberede sig på at flytte. Samt forøge familien med en lille (baby)mis.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar