onsdag den 18. juli 2012

Alt godt for kroppen - eller hvad?


I dag har jeg været oppe i fitness centeret og træne. Jeg hader at træne, især at løbe. Derfor gør jeg det ikke dagligt, i naturen. Jeg synes det er ubehageligt, kedeligt og langtrukkent. Cykling, til gengæld, er en helt anden snak.
Så jeg cyklede op til fitness centeret, hvor jeg benyttede mig af cross-fitter, cykling og løbebånd (for sjovt nok kan jeg bedre lide at løbe på et løbebånd - hvilket er lidt underligt. Men det er nok fordi jeg 'bare' kan stå af.)
Bagefter cyklede jeg svedig hjemad. Jeg valgte en omvej hjem, for at cykle lidt ekstra - og op ad bakke.
Nu står den på tøjvask fra 13-17.

I morgen er første arbejdsdag og jeg kan mærke, at weekenden bliver meget mere mærkbar, denne gang.

Angående motionen, er det ikke fordi jeg er overvægtig, eller bør tabe mig. Men som det gælder for alle, er motion vigtigt for sundheden og vedligeholdelse af kroppen. Ikke nok med det, hjælper det også rigtig godt på angst, depression og andre psykiske dårligdomme, der kan fylde sindet. De negative følelser kan ligesom blive udløst gennem fysisk arbejde - aggressionerne kan komme ud, men også kemisk i hjernen er det godt. Så derfor er det også for dårligt, at jeg ikke har været i gang noget før.

Det var ikke den helt store tur i dag. Tvært i mod. Men jeg tænkte, at jeg hellere ville der op og yde en smule, end at knokle helt igennem og få det mærkeligt. Konditionen er langt væk og svært genkendelig. Ikke nok med det, så har jeg trappet meget ned på rygningen. Af blandede årsager.
Igen, mest på grund af helbredet. Jeg vil ikke få kræft, eller andet. Oven i er der også økonomien. Det smerter at tænke på, at man bruger SÅ mange penge på tjærestænger, der egentlig kun er med til at forværre tilværelsen.
Men jeg nyder en cigaret i de kedelige situationer.
Jeg røg en masse smøger fredag og lørdag. Søndag røg jeg kun én, jeg røg slet ikke i mens jeg var hos Kfyrs mor og så røg jeg to i går.
I dag har jeg slet ikke røget.. Så det håber jeg kan varer ved. Men når arbejdet begynder og kollegaerne spørger, bliver det lidt svært. Eller når man er i fællesskab med alle sine ryger-kammerater.
Det er let nok, i de omgivelser, hvor ingen ryger, eller størstedelen ikke ryger. Og jeg kan sagtens undvære det. Faktisk har jeg prøvet at stoppe før. Der er bare nogle situationer hvor det er svært. Jeg håber blot på, at rygningen kan forsvinde ud af livet, sammen med den angst og negative tankegang, der til tider fylder mit sind.

Dog skal det lige siges, at i dag er en dejlig dag. Ikke nok med, at solen har kigget forbi, så kan jeg også mærke at jeg er tilfreds med det, jeg indtil videre har foretaget mig.

Har du eventuelt noget inspirerende, i forhold til rygestop, gode spisevaner eller motion, er jeg villig til at lytte.

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar