tirsdag den 31. juli 2012

Brækket psyke


http://browse.deviantart.com/?qh=&section=&q=fear#/d37teev

Jeg har i længere tid haft frygt og depression som særlig påvirkning af mit liv, mine reaktioner og mine handlinger. Jeg har været egoistisk, har haft svært ved at føle mig god nok, og min verden har handlet om, hvor meget alle andre kan - i forhold til mig.
Jeg har følt mig indebrændt, bitter og hadsk, samtidig med, at jeg intet har følt. Jeg har set folk dø og selv haft alvorlige tanker derom. Min familie har lidt under det, idet jeg har haft aggressive reaktioner, og i det hele taget negative følelser omkring livet.
Jeg har nærmest været ligeglad med dem der er omkring mig. Familiemedlemmer som skolekammerater. Alle har stået i vejen for mig, alting har været sløret for mig. Jeg har følt mig ensom og alene omkring alting. Intet kunne få smilet frem, i hvert fald ikke det ægte. Jeg har været nærtagende, sårbar og ked af det. Jeg har grædt i flere timer. Angsten er kommet, når jeg var alene. Stilheden gjorde mine tanker tydeligere - og jeg var min egen værste fjende. Jeg kunne nedlægge mig selv, blot ved at gå i baglås. Tanke efter tanke ødelagde jeg mit selvværd og mit syn på verden. Jeg ville bare gerne dø, men turde ikke. For jeg elskede dog min familie nok til, at jeg ikke ville såre dem mere. Jeg følte mig nytteløs og lige gyldig. Samtidig vidste jeg, at min mor knoklede for mig og mit humør. Hun har kæmpet en brag kamp for at vende det hele. Jeg er sikker på, at det værste der kan ske for en forælder, er, når barnet har det skidt. Jeg har haft det skidt. Hver dag i flere år, og det er kun vokset og vokset. Men nu.. Nu kan jeg se en fantastisk ændring. Jeg kan godt nyde regnvejrsdage og tage i mod kritik. Der er dage hvor nedturen kommer. Hvor alting er håbløst og uoverskueligt. Hvor jeg er magtesløs overfor mig selv. Heldigvis ikke i samme grad, som før. Det er blevet bedre og jeg smiler til verden. Jeg ser positivt på mange ting, i forhold for blot et år siden. Jeg har ændret mig den rigtige vej, men samtidig kan jeg godt mærke, at der er lang vej igen.



Jeg nyder at jeg kan overskue min familie. Jeg nyder at høre fra dem. Jeg elsker at besøge dem og prøver at give mig tid til det, fremfor bare at komme, for at være der. Jeg har også lettere ved at være mentalt til stede, og bliver ikke lige så hurtig angst, panisk eller tvær. Det er en fantastisk følelse, at kunne nyde sine søskendes selskab. Jeg har savnet det gamle jeg - faktisk havde jeg helt glemt hvordan det var, indtil jeg kom ud af det. Jeg troede ikke på, at jeg var anderledes. Jeg kunne ikke forstå hvorfor alle var vrede på mig, når det nu var deres skyld, alt sammen.
De opførte sig jo ikke ordenligt, de var sure og de forstod ikke noget som helst. De så ned på mig, holdte mig uden for, spurgte aldrig ind til mig.
Så fandt jeg ud af, at jeg skubbede folk væk, ved at behandle dem dårligt. Jeg skældte dem altid ud, roste dem aldrig for noget, var konstant sur, brokkede mig, var ked af det. Jeg viste aldrig den sande lykke, eller var tro mod deres venskab.
Det har alt sammen ændret sig, og nu tør mine venner lave jokes med mig, uden at jeg mistolker det, tager det personligt eller bliver vred. Det er så rart at være menneske igen, fremfor en angst genstand der sidder i hjørnet og er vred på hele verden.
Nøj hvor har jeg hadet verden, men ikke længere. Nu er det som om at solen skinner, selv når det regner. Det er som om at det ikke er verdens undergang, hvis jeg ikke kan finde ud af at lægge tøj sammen. Det gør ikke det helt store, når batteriet går ud i fjernbetjeningen, eller hvis der er tre beskidte kopper at vaske op.
Men nu skal jeg heller ikke lyde helt kureret - for der er stadigvæk dage hvor det ubehagelige vender tilbage, hvor alting er sort og trist. Hvor jeg bare har lyst til at gemme mig under dynen, fordi jeg ikke vil ud i det store rum. Fordi alting er så krævende, uoverskueligt og for meget. Tankerne omkring mig selv fylder og jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne være glad, når jeg har det sådan. Til gengæld er jeg blevet bedre til at sige: Nej tak, i stedet for at være med, uden at være mentalt til stede. Det sætter jeg stor pris på - ved mig selv.

Til sidst kan jeg kun tanke venner, veninder, psykologer, forældre, søskende med videre, for deres enorme tålmodighed, hjælpsomhed og kærlighed.
Uden alt det, var jeg nok ikke kommet videre, og så ville jeg nok være på randen til seriøs selv skade og andre ubehagelige ting.
Det er så vigtigt at tale med andre omkring sine indre følelser - når det virkelig brænder på. Det vigtigste er bare at finde folk, der har overskud til at lytte og være der for en.
Ellers så bliver det en ond cirkel, hvor man lukker folk ude, fordi man fylder for meget. Ens ego bliver for vigtigt - for man kan ikke selv overskue deres problemer. Det er slet ikke lige så vigtigt - synes man, når man står i situationen.

Men der er en vej ud. Der er mange. Man skal blot finde den, man mener, passer til sig selv.
Coaching er for mig en god vej. Ikke så ofte, men ganske godt. Jeg skal helt sikkert coaches mere igennem tiden.
Må alle med en brækket psyke, komme videre og få en tilfredsstillende tilværelse. Ikke mellemtilfreds, men fuldt ud tilfreds - være lykkelig, som man kan det bedst selv. Ikke på andres bekostninger, men for sin helt egen skyld.




torsdag den 26. juli 2012

Tanke(kontrol)

Nogen gange ville jeg ønske, at jeg kunne indkredse mit tankespind. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg kunne sætte mine tanker på spyd, så de var et sted. I rækkefølge og i kontrol. Fremfor deres flydende uorden og uros skabende tilværelse.
Dog gør det alligevel ikke noget, for tankespind er altid lækkert, når man sidder på en græsplæne og laver ingenting, eller i toget på vej et sted hen. Det er skønt at have dem, når man er helt alene.
For mig kan de desværre også være lige så farlige. Min fantasi har til tider ingen grænser, hvilket kan skabe frygt, kaos og ubehag i mit sind. Jeg kan blive angst.

Men når solen skinner, musikken spiller og jeg ved, at jeg er noget værd, så kan tankerne ikke stoppe mig. Så føler jeg mig fri som en fugl, og det eneste der medvirker denne fantastiske følelse, det er tankerne. For dem er der ingen der bestemmer over. Det er kun mig der er inde i mit hoved.
- Hvilket både er min egen glæde, men også min egen frygt og værste fjende.

Det var lige noget jeg havde brug for at skrive, sådan en fredag morgen. Hvorfor, det ved jeg ikke, men nogen gange er det lækkert at få sat ord på følelserne, og tankerne.
- Jeg ved at alle har tanker, ja, mange af dem. Og jeg ved efterhånden, at jeg ikke er alene. Jo længere og længere ud, jeg kommer, af den ubehagelige rytme af negativ tankestrøm, ser jeg klarere. Jeg kan mærke, at jeg ikke længere er styret så kraftigt af frygt, angst og nedladende tanker, men ser klart på billedet af mig selv og verden. Jeg har lettere ved at se, hvornår det er mig der fejler - og ikke andre!

Alt i alt .. er det fantastisk. Fantastisk, ikke at være ædt op af negativt selvværd. Sommeren er dog også en ekstrem dejlig hjælp. Hver sommer, når solen skinner, så lever jeg endnu mere. Jeg er sten sikker på, at jeg er bygget op, og lever af, solceller. Jeg har langt mere overskud, energi og glæde i mig, når solen skinner. Det er fantastisk.

Carpe Diem

Ugen der gik



Jeg har været i børnehaven og vuggestuen hele denne uge. Skiftevis frem og tilbage. Jeg har lært om pædagog-læren gennem min chef og mine kollegaer, der aller viser tålmodighed og lærer fra sig. Det er helt fantastisk at opleve og jeg føler mig velkommen.
Jeg har lært hvad man ikke må sige til børnene - gennem rettelser af mit sprogbrug, men også fået ros. Ris og ros er altid godt - det er konstruktivt.
Jeg har været ude at gå en aftentur og reflekteret over dagen og dagene.
Det er ganske lærerigt og jeg føler mig beriget. Det er en fantastisk følelse!

Vi har blæst sæbebobler, både manuelt men også med en automatisk maskine, der lod sæbeboble svæve ud over alle børnene, der ivrige løb igennem dem for at springe dem, og fange dem. Det var et fantastisk hyggeligt syn. Meget smukt! Ikke nok med det, så har vi også lavet fodbad, læst historier, tegnet, lavet pusslespil, sunget, spist og puttet. Det er super dejligt at tilbringe tid med alle de søde børn og lærer hvad det vil sige, at være objektiv. Det er rart, at alle børn skal behandles lige! Jeg lærer og lærer og lærer..
Det hele glider bare som det skal. Jeg har lyst til at suge denne oplevelse til mig! Jeg ved ikke hvordan det kan være, at jeg har været så heldig, men det har jeg og jeg takker for, at være god nok til at være her.



Men ikke kun arbejdet har gjort min uge god.
K og jeg tog i biografen i byens Kino hvor vi så The Dark Knight Rises. Det er en film der i følge min kæreste og jeg, bestemt er værd at se! Så tak til min mor og stedfar for den fantastiske studentergave, som K fik af dem. Det var en skøn oplevelse at dele, med ham jeg kalder den søde.
Den var fuld af aktion og overraskelser! Vi var overvældede af den fede måde, filmen var lavet på, filmet og skuespillerne.




K foran plakaten med TDKR - og popcorn!!
Jeg fik også lige taget et billede af ham den flotte iført det rette Biograf-look. Jeg synes han ser fantastisk DEJLIG ud.

Men der er sket flere hyggelige ting i løbet af ugen. I går var jeg til K's mors' fødselsdag. Det var virkelig hyggeligt og rart at sidde på terassen og drikke rosé. En dejlig sommer-vin! Jeg har (som altid) taget lidt stemningsbilleder)




Lækker rødgrød (blåbær, jordbær, hindbær) med fløde - MUMS!!


Her til aften gik jeg mig en lille tur. På vejen hjem hørte jeg en skrækkelig lyd. Det lød som en blanding af gøen og barne-skrig. Jeg blev bange og valgte at sætte mig ned på asfalten foran lejlighedsblokken for at lytte efter - på en måde nyde det og lære af det. Nok nærmere udforske lyden. Og lige pludselig kunne jeg høre alle mulige forskellige lyde. En kat sad på græsset og jeg kaldte den til mig. Den kom over og gjorde sig til - var rigtig lækker og kastede sig på jorden foran mig. Den spændte og mijavede. Jeg kunne slet ikke stå for den. Lidt efter kunne man høre en skratten oppe fra tagrenden. Jeg tænkte, at det var en fugleunge der var røget ud af reden. For der var også fuglekvidder og pip-lyde. Menneskers snakken kunne også høres fra de forskellige lejligheder, samt fjernsyn og musik. Jeg nød det øjeblik og det gav mig en stor lyst til at skrive dette blogindlæg.

Ja, jeg er nemlig alene hjemme indtil i morgen. Og det er altid svært for mig, den første dag/nat. Men jeg har sovet godt i nat. Jeg nød meget, at jeg kunne flyde i hele sengen og sove med to dyner, vende og dreje mig, uden problemer, men også vågne to gange før uret ringede - af ren og skær nervøsitet. Den lurer stadigvæk den kære følelse af, at være  bange og efterladt. Det er nok også det der gør, at jeg har svært ved at være alene hjemme.
Men det er rart at være alene hjemme og nyde det hele på en anderledes måde. Jeg kan mærke, at min angst/frygt er på vej væk. På en sund måde. Jeg tør meget mere, jeg ser mig selv i øjnene.

Jeg har det rigtig godt lige nu. Jeg har fået meget ud af denne korte alene tid, som jeg har haft. Men jeg glæder mig til at få K hjem igen. Det er altid rart når han er her!

mandag den 23. juli 2012

Dagene går


K og jeg tog til Maxi Zoo for at tjekke katteudstyret ud. Der findes godt nok mange sjove ting til katte. F.eks. denne radiostyrede mus, hvor ejeren kan blive underholdt af, at se sin kat fise rundt efter den. Kontrolleret af ejeren selv!


Eller dette Hello Kitty udstyr. Kattebakke, madskål, skovl til kattebakke, legetøj m.m.
Det er vildt skørt og meget dukke-agtigt. Ville bare vise hvilke mærkværdige genstande man kan købe til sit kæledyr (åh altså)..

På arbejdet fik jeg også en "hjemmelavet" jordbærkage.
Bunden er en (købt) mazarintærte, topping: råcreme og så med jordbær som "pynt" og den sure smag.
Dog skal det lige siges, at K ikke kunne købe nogen jordbær - de var simpelthen ikke at finde i butikken. Derfor blev det jordbærtærte uden jordbær.




For at skabe en modstillet smag til den ellers søde kage, drak vi te til en hyggestund.
Solbær te!


Den er købt i Søsterne Grene og der er mange forskellige tebreve i. Vi valgte dog solbærteen til kagen. Nøøj hvor var det skønt at bruge sin søndag på! Tour, Te og "Tærte" - Mums!


I dag efter arbejde valgte vi at sole os, på græsplænen foran boligblokken. Det var skønt med eftermiddags sol - dog blæste det ganske meget. Vores puder blæste væk.


Et klip-klap billede af dagens solbadning. Lækkert!

søndag den 22. juli 2012

RG, 2009-2012

Kære A.
Jeg vil bare sige tak for nogle fantastiske år.
Det har været hyggeligt, kedeligt, langtrukkent, spændende, sjovt, sørgeligt og mange andre følelsesladede øjeblikke.

Her er nogle billeder, som er blevet taget gennem årene.
Ikke kun af mig, men af diverse fra klassen.
Jeg har bare valgt at redigere dem.

Glimt fra 1-3 g.



































  





























Det er sjovt at tænke på, men jeg kommer sgu til at savne tiden..