lørdag den 23. juni 2012

Næsten slut

        




Tiden flyver af sted. Nu er der gået en uge med stress og jag. Jeg har kun én eksamen tilbage og jeg håber det bedste, men frygter det værste. Der sker så lidt og alligevel så meget, men jeg har nærmest ikke lyst til at foretage mig noget som helst andet, end at være hjemme. Dog har jeg været på besøg hos min historielærer til noget grill-hygge, med resten af klassen. Det var fantastisk hyggeligt, og jeg håber næsten på, at det kan blive en gentagelse, en anden gang. For han er nok den mest personlige lærer vi har haft, og derfor også lettest at være i rum med, privat.

Men ikke nok med 24 timers eksamen, religionseksamen og weekend, så står den også på en masse opmærksomhed og centrumsfølelse i næste uge. For det første er det den sidste eksamen, der for mit vedkommende er dansk. Og dansk for mig, betyder rigtig, rigtig meget. Jeg vil så gerne gøre det godt! Noget helt andet er, at det som den sidste også vil sige, at min familie står og venter på mig bagefter. Hvilket bare er totalt angst-fremkalende og nervepirrende. Ikke nok med at min familie står og venter, så ved jeg, at Kalle også er færdig. Og at jeg både skal lykønske ham og omvendt. Ja, ja.. Det er sikkert super spændende, og mange ville ønske, at de endnu engang kunne opleve det, eller at det endelig var deres tur. Men jeg kan mærke min mave snørre sig sammen. Ubehagelig følelse! Dog skal jeg drikke det hele væk dagen efter, på vognturen. Hvilket kun er det hele værd! Væk med alt den viden jeg har opnået. Danmark, jeg er vidst jeres fremtid?

For at vende tilbage til denne uges hurlumhaj og race i forhold til eksaminerne med videre, som i øvrigt er gået fint! Så kom Kfyrens mor også forbi bogormene og lavede suuuuper skøn (og sund!!) aftensmad.


Perlespelt, tomater, stegt kylling, stegt ingefær og lidt chili vidst nok. Mmm, for lækkerhed. Så det nød vi sammen, i mens vi snakkede om nogle andre ting, end kun SKOLE. Men også skole.. For har man gang i en 24 timers eksamen, så er hjernen kun fokuseret på én ting. Og det gik os også rigtig, rigtig godt! For vi fik begge 7, hvilket vi er tilfredse med. Så jeg håber også, at resten af eksamensperioden (som er åååh så kort), vil ende med en afslappet eksamen. Det er nok det vigtigste for mig.
Intet panik-anfald, angst-attack eller ekstrem nervøsitet.. Det har jeg slet, slet ikke lyst til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar