tirsdag den 19. juni 2012

Jeg kan, jeg vil og jeg skal



Weekenden sluttede af med opkast og overdreven nervøsitet. Følelsen fortsat, men da jeg trak emnet til historie eksamen i går, virkede hele situationen meget lettere. Emnet: Første Verdenskrig + Mellemkrigstiden + Anden Verdenskrig virkede meget tilgængeligt, let forståeligt og overskueligt. Jeg knoklede også for min sag. Det var simpelthen så skønt at læse op på. Hen ad aftentid begyndte nervøsiteten igen at vokse. Jeg kunne mærke en ubehagelig, rastløs følelse i kroppen. Pludselig bankede hjertet hurtigt, jeg begyndte at fryse og blev ked af det. Angsten havde taget over. Kæresten var sød som altid og afbrød sin egen læsning, for at kysse og kramme mig. Natten igennem og her til morgen var det ikke blevet bedre. Jeg havde det mærkeligt og skælvede, men var ikke længere ked af det. Angsten var blevet til nervøsitet igen, hvilket jeg er meget taknemmelig over. Klokken lidt over 10 gik jeg ind til censor og lærer, med ordene: "Jeg er nok lidt nervøs", og så gik de 20-25 minutters eksamination ellers i gang.
Det var for første gang i lang tid, en rar eksamen. Lærer var hjælpsom og censor skrev konstant notater, samtidig med, at han ikke virket som om, det kedede ham.
Voteringen tog nok det man kalder for den normale længde ventetid. Jeg trådte ind i rummet igen og modtog ordene: "Ja, Michelle. Du er jo meget nervøs. Det er noget du skal arbejde på." hvilket jeg er udemærket klar over. Men med min søde mors ord i baghovedet ("Du kan, du vil og du skal") klarede jeg eksamen med bravur. Nu blev mit eksamensbevis pyntet med et 7 tal som tæller dobbelt, hvilket jeg er meget stolt over.
Næste gang er det religion. Jeg er ganske nervøs, faktisk meget. Men det skal nok gå. Modet kommer til en, når der er én ud af fem eksaminer der viser sig, at være rar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar