onsdag den 13. juni 2012

Dreams of cotton

Dagdrømmeri er noget af det bedste jeg ved. Idéer om fremtiden. Drømme om hvordan man vil leve, hvor man skal leve og hvad livet skal indeholde. Men det er egentlig ikke så meget drømme, nok nærmere ønsker, som jeg forventer, går i opfyldelse.
Jeg ønsker at bo i et lille hus, med have. Et sted hvor jeg kan føle mig fri, hjemme, tryg og glad hver dag. Et sted hvor jeg kan udfolde mig kreativt, gennem læsning, skrivning, maling og tegning. Et sted hvor jeg kan give kærlighed og ro. Skabe liv og skabe trygge rammer, for andre. I huset må der gerne være kæledyr. Kæledyr som hunde og katte. Golden Retriever og Finsk Lapphund er de hunderacer, der står højt på ønskesedlen. Belgan, Norsk Skovkat og Main Coon er de katte, som jeg virkelig også brænder for at eje. Dyr har hele mit liv har en særlig betydning, og jeg har ikke i sinde at leve et voksent liv, uden dem. Ikke noget med erstatning, for de dyr jeg har mistet. Jeg glæder mig bare til den da jeg skal have mit eget kæledyr, som jeg skal opdrage og lære. Som jeg kan knytte bånd til.
Mit hjem skal være personligt. Det må (meget) gerne indholde ting fra genbrugen. Det må meget gerne være farverigt, men enkelt. Jeg glæder mig helt vildt til den dag, vores 27 kvadratmeter kan udvides. Den dag vi får mere plads at være på. Flere rum, med lukkede døre. Jeg glæder mig. Ååh, hvor jeg elsker at drømme.

Det værste er så bare den spontanitet der lever inden i mig. Den kan få mig til, helt manisk, at overveje at købe/gøre/skabe lige nu og her.
Til tider vil jeg bare gerne bruge alt for mange penge, på f.eks. en kat. Også selvom at jeg ikke har overvejet konsekvenserne. Dog har jeg også min fornuft. Mit overjeg, som fortæller mig, at hverken jeg eller katten ville have godt af hinandens selskab lige nu. Hvilket jeg priser mig selv lykkelig for. Dog lider Kfyen under min evige plapren og dyr, hus, børn...
Men drømme lavet af bomuld er i det mindste nogen, som man selv kan bestemme hvor skal befinde sig. Lige nu skal min svæve i de former og farver, som de vil.
Jeg ved godt at alting tager tid. Og inden ting kan tage form, som man ønsker, kræver det stabilitet. Denne stabilitet har vi endnu ikke. Blandt andet fordi vi hverken er studenter eller under arbejde endnu. Men kommer tid, kommer penge. Og med penge kan der ske mange ting.

Åh, hvor kan jeg bare skrive om alt muligt, men jeg nyder det. Jeg nyder, at komme ud med de drømme, idéer og tanker som jeg har.
Især fordi jeg elsker at skrive. Især fordi.. Så gør jeg ikke noget spontant, lige pludseligt. Endnu engang er jeg nok lidt klichéramt, men det gør mig ingenting. For jeg ved, at det er dét jeg gerne vil have.
Det er det, som jeg godt kan lide. Det er de tanker, der er værd at vente på. De drømme, som en dag, med den rette tålmodighed, vil gå i opfyldelse.

Kære mennesker, I kender nok alt til drømme. Det håber jeg inderligt. Og lad dem endelig forblive. Tro på dem, hvis det er det. For jeg er sikker på, at på et eller andet tidspunkt, med det rette humør, den rette hensigt og holdning og med en masse positivt energi, så skal tingene nok lykkes.
*Suk* .. Livet er sørme en abstrakt genstand, uden form, men med indhold. Noget helt mystisk, der bare er der, uden at kunne sætte mærke på. Drømme er til gengæld noget helt andet. Drømme er som man skaber dem. Drømme kan alt.
Jeg kan nok godt lide drømmene, frem for så meget andet, fordi jeg ved, at de altid vil være der. Jeg elsker at drømme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar