fredag den 8. juni 2012

Babyboom?


Liv er mange forskellige ting. Mange forskellige følelser, forståelser og oplevelser. Nogen forstår måske hvad livet er, når nogen dør. Andre mener, at liv er en nyfødt - idet nyt liv er blevet skabt. Andre ser nok liv, som luft, vand, ild, jord.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg ser liv, og egentlig er det ikke det jeg vil blogge op, men samtidig er det relevant. For liv handler også om overlevelse, ikke at leve halvt, men at være sig selv hundrede procent og stå ved de ting man mener. Liv er vel at leve - og man skal leve mere, end bare mellemtilfreds.
Dog er der rigtig mange aspekter og faktorer der spiller ind. Økonomi er et stort betændt emne på mange fronter. Samtidig virker det til, at mange ting kan lade sig gøre, på trods.

F.eks. kender jeg en, der skal være mor for anden gang. Hun er 21 år gammel. På den ene side synes jeg, at det er super fjollet og meget tidligt. På den anden side.. Hvis det er dét hun brænder for. Hvis det er dét der gør hende tilfreds og lykkelig, vil jeg ikke bebrejde hende noget.
En anden veninde har også lige ladet et nyt liv komme til verden. Jeg er meget rørt over situationen, netop fordi jeg også har kunne følge med, desværre kun online.
Min familie (ikke den jeg selv skal skabe, men morbror og så videre) har også tilføjet nye medlemmere. To fætre har jeg fået, men også en lillebror, inden for de sidste fem års tid. Samtidig har mine to andre fætre også fået to døtre, og min ene kusine er netop gravid og skal føde lige om et øjeblik. Min kærestes søster har fået en skøn lille pige, i år og har allerede en dejlig datter.
Lige fortiden oser det af babyer. Der er et kæmpe babyboom og det gør mig helt syg. Syg af misundelse, glæde, forståelse og kærlighed til de mødre og til de børn.
For jeg synes det er så smukt!

Min mor var 23 år da hun fik mig, hvilket jeg tænker er en god alder. Jeg ved bare ikke hvornår tiden er inde? Jeg ved ikke om det skal være i morgen eller om fire år. Der er så mange der klarer det super godt, på trods af en "ups'er" eller tidligt planlagte børn. Andre venter flere år før de tager beslutningen.
Ja, jeg er vel nok det man kalder for godt gammeldags skruk. Selvom Kfyren mener, at det er et grimt begreb. Så er det vel i sandhed det jeg er.
Mine æggestokke skriger, min livmoder råber og mit hjerte banker. Bortset fra det fortæller min fornuft mig, når den får lov at tale, at tiden endnu ikke er klar. Eller at jeg, både økonomisk og modenhedsmæssigt, burde vente noget tid endnu.
Og det gør jeg. Men jeg venter, som et lille barn venter på at åbne gaver, juleaften. For børn er noget af det mest bedårende, nogensinde. Hvem vil ikke gerne skabe nyt liv?

Det er nok noget af det bedste ved at være kvinde, (bortset fra fødslen). Fosteret i  maven, som får lov til at vokse sig stærkere. Et lille hjerte, som banker, inde i en. Et liv, som man skal tage sig af, være ansvarlig overfor, og som man elsker grænseløst.
Jeg glæder mig virkelig til at få titlen mor, og noget siger mig, at jeg på ingen måde gider at vente mange år (læs: ti), før jeg skal stå med min egen guldklump i hænderne.

Det er så smukt, dog totalt kliché.. Men måske kan jeg bare godt lide at være kliché.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar