mandag den 25. juni 2012

Tvillinger

Midt i al studenter racet, karaktersnak og diverse svingende følelser, er der én ting der er SKØN at følge med i. Endnu engang bliver min kaktus mor. Denne gang til tvillinger! Det bliver super at se to smukke, hvide blomster, springe ud, på en gang. Og det sker i morgen, hvor jeg har tid til at se dem! Onsdag bliver jeg student, så der er jeg knap nok hjemme. Derfor bliver det skønt at nyde det i morgen, samt de folk der er blevet studenter i dag. Åh.. Der sker så mange ting lige fortiden. Der er fuldt fart fremad, alligevel er man totalt langsom, synes jeg. Jeg er i hvert fald udkørt af alt det her eksamensfis. Det er et kæmpe projekt, som jeg gerne vil undvære i et års tid..

Men.. Nu til mor og børn!











Jeg er simpelthen så stolt over min fine, lille kaktus. Det er første gang, nogensinde, at jeg har formået at holde en plante så længe. Derfor er jeg ekstremt glad for, at denne har sprunget i blomst, to gange i træk. Sidste år og i år - denne gang med TRE blomster !!
Gad vide hvor mange der kommer til næste år!?
Jeg er en stolt kvinde, med grønne fingre, hehe...

lørdag den 23. juni 2012

Sankt Hans






Kfyren og jeg har i dag holdt Sankt Hans i hans mormors lejlighed. Vi har i denne periode.. Nok nærmere den sidste uges tid, udnyttet at hun ikke er hjemme hver dag. Det er lækkert med mere end ét rum, et rigtigt køkken og fjernsynskanaler. Derfor købte K ind til aftensmad og lavede tortillas pandekager, hvori han puttede kød, foldede dem rundt om og så med ost som topping. MUMS!
Vi drak også solbær saft med brus og spiste M&Ms.
K fandt alle de grønne frem til mig - man kan være så forkælet: Grøn er min yndlingsfarve ;-)

Næsten slut

        




Tiden flyver af sted. Nu er der gået en uge med stress og jag. Jeg har kun én eksamen tilbage og jeg håber det bedste, men frygter det værste. Der sker så lidt og alligevel så meget, men jeg har nærmest ikke lyst til at foretage mig noget som helst andet, end at være hjemme. Dog har jeg været på besøg hos min historielærer til noget grill-hygge, med resten af klassen. Det var fantastisk hyggeligt, og jeg håber næsten på, at det kan blive en gentagelse, en anden gang. For han er nok den mest personlige lærer vi har haft, og derfor også lettest at være i rum med, privat.

Men ikke nok med 24 timers eksamen, religionseksamen og weekend, så står den også på en masse opmærksomhed og centrumsfølelse i næste uge. For det første er det den sidste eksamen, der for mit vedkommende er dansk. Og dansk for mig, betyder rigtig, rigtig meget. Jeg vil så gerne gøre det godt! Noget helt andet er, at det som den sidste også vil sige, at min familie står og venter på mig bagefter. Hvilket bare er totalt angst-fremkalende og nervepirrende. Ikke nok med at min familie står og venter, så ved jeg, at Kalle også er færdig. Og at jeg både skal lykønske ham og omvendt. Ja, ja.. Det er sikkert super spændende, og mange ville ønske, at de endnu engang kunne opleve det, eller at det endelig var deres tur. Men jeg kan mærke min mave snørre sig sammen. Ubehagelig følelse! Dog skal jeg drikke det hele væk dagen efter, på vognturen. Hvilket kun er det hele værd! Væk med alt den viden jeg har opnået. Danmark, jeg er vidst jeres fremtid?

For at vende tilbage til denne uges hurlumhaj og race i forhold til eksaminerne med videre, som i øvrigt er gået fint! Så kom Kfyrens mor også forbi bogormene og lavede suuuuper skøn (og sund!!) aftensmad.


Perlespelt, tomater, stegt kylling, stegt ingefær og lidt chili vidst nok. Mmm, for lækkerhed. Så det nød vi sammen, i mens vi snakkede om nogle andre ting, end kun SKOLE. Men også skole.. For har man gang i en 24 timers eksamen, så er hjernen kun fokuseret på én ting. Og det gik os også rigtig, rigtig godt! For vi fik begge 7, hvilket vi er tilfredse med. Så jeg håber også, at resten af eksamensperioden (som er åååh så kort), vil ende med en afslappet eksamen. Det er nok det vigtigste for mig.
Intet panik-anfald, angst-attack eller ekstrem nervøsitet.. Det har jeg slet, slet ikke lyst til.

torsdag den 21. juni 2012

Besøg med kærlighed






Er der noget som jeg inderligt holder af, så er det dér, hvor min mor bor. Jeg elsker markerne, himlen, huset. Jeg elsker gåturene i området, og det er nok det sted jeg mest ser, som mit barndomshjem. Selvom at det langt fra er der, hvor jeg er opvokset.



For eksempel er min lillebror noget af det skønneste jeg ved, på trods af, at jeg har svært ved at håndtere hans energi, til tider. Han er en dejlig fyr, som jeg holder utroligt meget af, og jeg kan egentlig ikke helt forestille mig, hvordan tingene havde set ud, uden ham.





















































Naturen i området er virkelig hyggelig. Den er ikke noget særligt, men den er der. Og jeg nyder den super meget! I det hele taget kan jeg bare godt lide at være på besøg. Det giver en dejlig afslappet fornemmelse. Jeg savner det ofte, men alligevel er det skønt, at være sin egen herre. Det er fedt at nyde tilværelsen, som ung, med egen nøgle, egne regler og så videre. Det elsker jeg også.

Beklager at billederne er lidt rodede, men jeg er endnu ikke så dygtig til at opstille dem. Så de er sat lidt fra side til side, som et forsøg på at gøre det lidt sjovt. Hmm, jeg ved ikke helt om jeg kan lide idéen, men det er nu sådan, det ser ud.












Tryghed og vane har stor betydning for mig. Derfor elsker jeg det her hjem. Det føles stadigvæk som mit hjem, på trods af, at det er omkring to og et halvt år siden, at jeg flyttede hjemmefra.



Verandaen
Ponyerne på den sædvanlige gåtur

Blomster



Blomster på gåtur


Mors skønne Orkidee



Kirsebær blev serveret



Mark
Hjemmesyet bamse


Min lillesøster fik for mange år siden, denne giraf-bamse foræret af mig. Jeg lavede den selv (dog med hjælp fra lærer), og jeg tænker på, om jeg mon stadigvæk har nogle af de færdigheder? Så kunne jeg jo sy nogle bamser til min lillebror. Og eventuelt til mine egne børn, den da 

onsdag den 20. juni 2012

Nostalgi

Er der én ting jeg er god til, så er det at blive nostalgisk. Jeg nyder, ja elsker, at se på billeder fra "dengang". Dengang der var en gang, hvor man havde andre slags venskaber, bekendtskaber og kredse, man strejfede rundt i. Dengang man så anderledes ud, gik i anderledes tøj og hørte noget andet musik, end i dag. "Dengang" behøver ikke være mange år siden. Med mindre at to-tre år, er mange år siden. Jeg kan blive helt ulykkelig inden i, når jeg tænker tilbage på de ting. Alle de ting, som jeg på den ene side savner, og på den anden side har lyst til at gemme laaangt væk.
Det er en frygtelig følelse, at føle savn og mangel, over noget, som er 'fortid' og hører til 'fortiden'. Endvidere er det også rart at vide, at man har alle de minder! Det er skønt at se tilbage på, sætte musikken fra den tid og de øjeblikke, og læne sig tilbage. Lukke øjnene og føle, at man er der. Samtidig får jeg et jag i hjertet og nogle tårer presser sig på. Hvordan kan det være, at nogle ting skal være så komplicerede, at de ikke kan forblive. Eller at nogle forhold forandres, da andre faktorer spiller ind.
Livet har aldrig været let og bliver det nok heller aldrig. Jeg er bare sådan et vane-menneske. Jeg hader at miste. Jeg bryder mig simpelthen ikke om afsked.
Jeg vil bare gerne leve lykkeligt med alle jeg kender - i en fantastisk, utopisk verden. Men når jeg så bliver mindet om, at sådan kan alting ikke fungerer.. Så føles det hele som dystopia.
I bund og grund gør jeg livet meget mere indviklet, end det oprindeligt er. Jeg har alt for mange følelser i det. Det er skørt, men sådan er jeg.
Nostalgi er nu en lækker følelse. Det er rart at vide, at man ikke fortryder, men savner..

tirsdag den 19. juni 2012

Jeg kan, jeg vil og jeg skal



Weekenden sluttede af med opkast og overdreven nervøsitet. Følelsen fortsat, men da jeg trak emnet til historie eksamen i går, virkede hele situationen meget lettere. Emnet: Første Verdenskrig + Mellemkrigstiden + Anden Verdenskrig virkede meget tilgængeligt, let forståeligt og overskueligt. Jeg knoklede også for min sag. Det var simpelthen så skønt at læse op på. Hen ad aftentid begyndte nervøsiteten igen at vokse. Jeg kunne mærke en ubehagelig, rastløs følelse i kroppen. Pludselig bankede hjertet hurtigt, jeg begyndte at fryse og blev ked af det. Angsten havde taget over. Kæresten var sød som altid og afbrød sin egen læsning, for at kysse og kramme mig. Natten igennem og her til morgen var det ikke blevet bedre. Jeg havde det mærkeligt og skælvede, men var ikke længere ked af det. Angsten var blevet til nervøsitet igen, hvilket jeg er meget taknemmelig over. Klokken lidt over 10 gik jeg ind til censor og lærer, med ordene: "Jeg er nok lidt nervøs", og så gik de 20-25 minutters eksamination ellers i gang.
Det var for første gang i lang tid, en rar eksamen. Lærer var hjælpsom og censor skrev konstant notater, samtidig med, at han ikke virket som om, det kedede ham.
Voteringen tog nok det man kalder for den normale længde ventetid. Jeg trådte ind i rummet igen og modtog ordene: "Ja, Michelle. Du er jo meget nervøs. Det er noget du skal arbejde på." hvilket jeg er udemærket klar over. Men med min søde mors ord i baghovedet ("Du kan, du vil og du skal") klarede jeg eksamen med bravur. Nu blev mit eksamensbevis pyntet med et 7 tal som tæller dobbelt, hvilket jeg er meget stolt over.
Næste gang er det religion. Jeg er ganske nervøs, faktisk meget. Men det skal nok gå. Modet kommer til en, når der er én ud af fem eksaminer der viser sig, at være rar.

søndag den 17. juni 2012

Nervøs

Lige fortiden bliver jeg rigtig, rigtig nervøs. Nærmest angst. Jeg tror det eksaminerne der gør det. I morgen gør det ikke lettere. For der er endnu en. Historie. Det er 24 timers eksamen, hvilket gør det hele meget lettere. Dog er jeg stadigvæk nervøs, da forventningerne er det større.. Øv. Jeg hader eksamenstiden. Men det skal nok gå alt sammen. Jeg må vel bare tro lidt mere på mig selv?

fredag den 15. juni 2012

At bruge penge


Jeg har været ude at ose. Om det er godt eller skidt.. Det må tiden vise, tænker jeg. I hvert fald har jeg forkælet mig selv i forbindelse med de dårlige eksaminer, da det indtil videre ikke har gået særlig godt. Så jeg har købt lidt smykker i Gina Tricot og en Jumpsuit i Deres.

Ny ørering. Kalle kalder det får persisk stil

Ørering, "fjer"

Jumpsuit, spraglet




Ring

Så har man da et eller andet at tage på. Alle mine smykker er alligevel blevet væk i løbet af årene, desværre. Nogen har jeg nok i gemmerne, et eller andet sted, men resten er ikke til at svare på.

Huen!!

Endelig kom huen! Så fantastisk. Endda i den rigtige farve, så jeg er bare ekstremt glad! Jeg kan ikke vente til, at jeg må tage den på hovedet. Om 11 dage, 21 timer og 25 minutter...!






Jeg er rigtig, rigtig glad for mit valg! 
Carpe Diem

torsdag den 14. juni 2012

Lidt af det hele

Nu er der gået en måned, med mig i blogverdenen. Det er spændende hvordan man udvikler sig, finder andre ting interessant, og finder nye ting, som er inspirerende.
Jeg glæder mig til at få taget lidt flere billeder, som jeg kan vise, her. Det er så hyggeligt at gå rundt og tage billeder. Jeg glæder mig egentlig også til at anskaffe mig et nyere kamera, sådan så jeg ligner en der er lidt mere professionel, end en turist. *suk*
Mit canon digital kamera er kun tre år gammelt, men ekstremt slidt, og ikke særlig spejlrefleks-ramt. Hvilket til tider godt kan ærgre mig, da jeg elsker at tage billeder. Min far ejer et lækkert, lækkert kamera, og jeg tror lidt at jeg skal besøge ham en dag, hvor jeg kan låne det. Så kan jeg få nogle super fede billeder til bloggen, men også bare til min samling.

Jeg elsker billeder og er nok lidt for interesseret i det, til tider. Jeg køber gerne éngangskameraer, sådan så jeg også har nogen, der ser lidt mere ældre ud, og er i hånden. Men der er intet som at lege med et digitalkamera. Zoom, fokus og de lækre indstillinger der hører til. Sepia, b/w, sollys, indendørs, snevejr, natshot.. Alt muligt mystifystisk og interessant. Jeg kan så godt lide det!

Så lige nu er min største drøm nok at modtage sådan et kamera. Jeg skal virkelig have sparet det der guld sammen. Hvis der er nogen der kan guide mig hen til enden af regnbuen, hvor guldkrukken er, vil jeg blive glad. Meget glad!

Nå, men ikke nok med blogging og kameraer, så er der jo også et virkeligt liv, ud over denne digitale, globale, internet-verden.
Eksaminerne er stadigvæk i gang og de slutter først om ca. 14 dage. I dag har jeg været oppe i Oldtidskundskab, hvilket gik helt i vasken.
Jeg formåede at blive så nervøs inde til forberedelsen, at jeg ikke havde styr på noget som helst. Jeg kunne ikke huske noget som helst eller finde ud af, hvad jeg skulle med teksten. Jeg var blank.
I det mindste bestod jeg, hvilket er det vigtigste. Så nu er det bare om at komme op på hesten igen, tage et par dybe indåndinger og sige til sig selv, at det nok skal gå.

Det er belastende at have sådan en letpåvirkelig psyke, der ikke vil påvirkes af andet, end frygt, angst og nervøsitet. Dumme, dumme, dumme den. Men en dag kommer jeg efter det, og så skal det hele nok gå!

Carpe Diem!

onsdag den 13. juni 2012

Dreams of cotton

Dagdrømmeri er noget af det bedste jeg ved. Idéer om fremtiden. Drømme om hvordan man vil leve, hvor man skal leve og hvad livet skal indeholde. Men det er egentlig ikke så meget drømme, nok nærmere ønsker, som jeg forventer, går i opfyldelse.
Jeg ønsker at bo i et lille hus, med have. Et sted hvor jeg kan føle mig fri, hjemme, tryg og glad hver dag. Et sted hvor jeg kan udfolde mig kreativt, gennem læsning, skrivning, maling og tegning. Et sted hvor jeg kan give kærlighed og ro. Skabe liv og skabe trygge rammer, for andre. I huset må der gerne være kæledyr. Kæledyr som hunde og katte. Golden Retriever og Finsk Lapphund er de hunderacer, der står højt på ønskesedlen. Belgan, Norsk Skovkat og Main Coon er de katte, som jeg virkelig også brænder for at eje. Dyr har hele mit liv har en særlig betydning, og jeg har ikke i sinde at leve et voksent liv, uden dem. Ikke noget med erstatning, for de dyr jeg har mistet. Jeg glæder mig bare til den da jeg skal have mit eget kæledyr, som jeg skal opdrage og lære. Som jeg kan knytte bånd til.
Mit hjem skal være personligt. Det må (meget) gerne indholde ting fra genbrugen. Det må meget gerne være farverigt, men enkelt. Jeg glæder mig helt vildt til den dag, vores 27 kvadratmeter kan udvides. Den dag vi får mere plads at være på. Flere rum, med lukkede døre. Jeg glæder mig. Ååh, hvor jeg elsker at drømme.

Det værste er så bare den spontanitet der lever inden i mig. Den kan få mig til, helt manisk, at overveje at købe/gøre/skabe lige nu og her.
Til tider vil jeg bare gerne bruge alt for mange penge, på f.eks. en kat. Også selvom at jeg ikke har overvejet konsekvenserne. Dog har jeg også min fornuft. Mit overjeg, som fortæller mig, at hverken jeg eller katten ville have godt af hinandens selskab lige nu. Hvilket jeg priser mig selv lykkelig for. Dog lider Kfyen under min evige plapren og dyr, hus, børn...
Men drømme lavet af bomuld er i det mindste nogen, som man selv kan bestemme hvor skal befinde sig. Lige nu skal min svæve i de former og farver, som de vil.
Jeg ved godt at alting tager tid. Og inden ting kan tage form, som man ønsker, kræver det stabilitet. Denne stabilitet har vi endnu ikke. Blandt andet fordi vi hverken er studenter eller under arbejde endnu. Men kommer tid, kommer penge. Og med penge kan der ske mange ting.

Åh, hvor kan jeg bare skrive om alt muligt, men jeg nyder det. Jeg nyder, at komme ud med de drømme, idéer og tanker som jeg har.
Især fordi jeg elsker at skrive. Især fordi.. Så gør jeg ikke noget spontant, lige pludseligt. Endnu engang er jeg nok lidt klichéramt, men det gør mig ingenting. For jeg ved, at det er dét jeg gerne vil have.
Det er det, som jeg godt kan lide. Det er de tanker, der er værd at vente på. De drømme, som en dag, med den rette tålmodighed, vil gå i opfyldelse.

Kære mennesker, I kender nok alt til drømme. Det håber jeg inderligt. Og lad dem endelig forblive. Tro på dem, hvis det er det. For jeg er sikker på, at på et eller andet tidspunkt, med det rette humør, den rette hensigt og holdning og med en masse positivt energi, så skal tingene nok lykkes.
*Suk* .. Livet er sørme en abstrakt genstand, uden form, men med indhold. Noget helt mystisk, der bare er der, uden at kunne sætte mærke på. Drømme er til gengæld noget helt andet. Drømme er som man skaber dem. Drømme kan alt.
Jeg kan nok godt lide drømmene, frem for så meget andet, fordi jeg ved, at de altid vil være der. Jeg elsker at drømme!

Lad det komme, lad det gå


Tingene ordner sig ikke på én dag,
verden vises ikke på ét sekund.
Jeg ved at tiden løber,
dog håber jeg på endnu en stund.
Jeg glæder mig til sol,
jeg glæder mig til sommer.
Jeg tænker på den tid,
der meget langsomt kommer.
Verden den går sin gang,
tanker farer rundt.
Det hele står i tomgang,
alligevel alt for hurtigt, unaturligt sundt.





tirsdag den 12. juni 2012

A Shot Of Love


Hver dag bliver jeg mødt af et skud ægte kærlighed. Hver dag mødes jeg med smil. Jeg ved, at hver dag, er der én som holder af mig og ved mig. Hver dag. Men hvad med de gange hvor jeg skubber tingene længere væk? Det er ikke altid let at være sammen med en, som er ustabil og lettere utilregnelig. Til tider er det for meget.
Jeg fylder rigtig, rigtig meget i hverdagen. Jeg har et temperament og et ustabilt sind, som kan være svært at håndtere. Dog kender jeg én, som aldrig har gjort det så godt, som ham. Jeg kender én, som til tider kan læse mine tanker, eller gøre situationen meget lettere for alle, ved at handle på det rette tidspunkt. Men hvad så når den person ikke selv er på dupperne? Hvad så, når den person selv er udkørt, udmattet, eller har en off-day? Ja, så er det der at egoismen fylder mest. Det er dér, at tingene falder sammen. Hvilket er ærgerligt. Jeg kan kun bebrejde mig for de tidspunkter, da det er mig, der ikke kan være der på samme måde. Jeg er ikke lige så overskudsanliggende, som han er. Hvilket er sørgeligt. Jeg stoler blind på ham og ved, at han kan håndtere næsten alle situationer, som jeg ikke kan. Jeg skal bare mande mig op, og håndtere de sidste ti procent, som han ikke kan. Hvilket ikke er meget, men når det kommer til stykket, kan jeg ikke regne det ud, før korthuset vælter sammen. Det er dét jeg finder ærgerligt. Den tanke gør mig urolig og ked af det. Den gør mig dårligt tilpas. For er der én ting, som jeg virkelig sætter pris på, så er det hans gå-på-mod. Det er hans charme, overskud og strålende humør. Derfor skammer jeg mig. Jeg skammer mig utroligt meget. For han er mit skud kærlighed i dagligdagen. Han er min energi og mit selvværdsboost. Jeg vil ikke bytte alt det positive væk. Nej, jeg vil kæmpe for at kunne opretholde mig de ti procent. Være der for ham, som han er der for mig. Jeg vil være hans Shot Of Love

Jorden drejer rundt alligevel


Dagene skrider stille og roligt frem. Jeg glæder mig mere og mere til, at alle eksaminerne er overstået. Jeg har fire mundtlige tilbage, og egentlig er de ikke så slemme, men det er bare så tungt. Ikke nok med det, så føler jeg mig tynget. Jeg er udmattet og træt, jeg er meget hurtig søvnig og min koncentration holder ikke længere tid ad gangen. Det er meget demotiverende, at ens energiniveau ikke passer til alderen. Eller også har jeg bare misforstået noget, og i virkeligheden er alle på min alder meget trætte? Jeg har læst op på Oldtidskundskab i dag og det gik fint nok. Det ligner mig, at læse op i sidste øjeblik. Jeg er elendig til struktur. Hvilket nok også gør det hele endnu mere demotiverende og udmattende. Men det hele skal nok gå! Det er slet ikke det. Det er nok mere det, at himlen er grå, vejret er lunt, man tænker ikke rigtig på at komme nogen steder hen, men bare på at spise, sove, læse. Hvilket er rigtig, rigtig trættende i længden. Friheden mellem eksaminerne er dejlig nok. Det er rart, lige at kunne trække vejret mellem hver eksamen. I slutningen af næste uge er der også grill-hygge hos min historielærer. Det skal nok blive morsomt og hyggeligt.

En anden god nyhed er, at min hue er blevet sendt. I den rigtige farve. Bordeaux-rødt bånd. Desværre ikke det grønne, men det er egentlig okay, så længe den bare er min om nogle dage!
Så det har lettet en del på denne nedtrykte følelse. Oven i det, modtog jeg også en undskyldende e-mail, som fik mig i godt humør. Han beklagede meget den utilfredsstillende måde, jeg var blevet behandlet på, og takkede mig for, at jeg havde valgt "deres hue". Så alting ender vel godt alligevel?
Jeg har startet ud med et 02 i AT, så værre bliver det vel ikke. Så har jeg bare to karakterer, som jeg skal leve op til. Men det er okay. Jeg kan vel godt, tænker jeg.

En bekendt fra gymnasiet nævnte også Dan Túrell for mig, over en øl, på Roskildes lokale værtshus. Han snakkede om, at Dan Túrell havde skrevet et digt der handlede om en knægt, vidst nok, som snart havde sommerferie. Og op til sommerferien havde han modtaget et brev fra skolen om, at han var blevet smidt ud. Så tænkte han over, at det var torsdag. Anders And udkom stadigvæk om torsdagen. Andre tin fungerede lige så, på trods af hans verdens undergang. Så selvom at man føler dommedag, så drejer jorden rundt alligevel.

mandag den 11. juni 2012

Tanketid


Lige for tiden synes jeg, at tid virker som en af de mest vigtige faktorer. Det er krævende, man spilder den, man skal gøre brug af den. Det handler om at vende og dreje den, så den tilpasses bedst. Alligevel virker den uoverskuelig og svær at strukturer.
Jeg har aldrig brudt mig om tiden. Hvor var det lettere, dengang man var barn og kunne sove fem kvarter i timen.

En verden uden for

Skønhed er ømhed
Ofte tænker jeg på, hvad man dog skal bruge livet til. Om skolegang er den rette vej til evig lykke, eller om man bare burde springe fra. Om det kan lade sig gøre, at leve et lykkeligt liv, uden uddannelse? Jeg finder inspiration i de mennesker, som formår at arbejde og klare dig, uden uddannelse. Jeg finder inspiration i folk, der tager chancer. Selv er jeg bange. Jeg er bange for at gøre det, jeg inderst inde brænder for. F.eks. at rejse ud i verden, på lånte penge fra banken, hvor jeg oplever og lærer. Jeg vil gerne blive klog på livet, andre mennesker og dyr. Jeg vil gerne gøre en forskel, men skal man virkelig uddannes for at kunne det? Er det, at gøre en forskel, ved at hjælpe børn på plejehjem i Afrika, finde ud af en mirakelmedicin på alvorlige, dødelige sygdomme, eller at belære folk (herhjemme), om verden udenfor?
Men en verden udenfor, er ikke kun en verden i samfundsmæssig sammenhæng. For man ser og oplever jo også mange ting, blot uden for sin egen hoveddør. Mit i eksamenslæsning - som sjovt nok også gør mig nervøs, fordi jeg netop nu er i gang med læsning .. Jeg studerer og prøver at blive god til noget, således at jeg kan få en rigtig uddannelse. Men til hvad nytte? Jeg er bange for at dumpe, fordi jeg ved, at det giver mig et dårligt gennemsnit. Og hvem ønsker det? Ikke jeg. Fordi jeg ved, at samfundet kræver et godt gennemsnit. De forventer ligesom at 'Ungdommen' tager sig sammen. Ja, jeg elsker at lære! Men det at lære, må gerne være sjovt. Ikke pressede situationer som eksaminer med videre.

I dag holdte vi en pause fra terperiet. Kfyren er i gang med 24-timers mundtlig spansk eksamen og det er en eksamen der trækker tænder ud. Jeg selv læser op til Old (Ævl) der er om lidt under tre dage. Puuha, for en svedtur med mere.
Men vi tog en gåtur i verdenen uden for. Verdenen uden for lektierne, en verden halvt væk fra den last, som ligger på vores ryg.

Igen, igen, igen valgte jeg at tage mange billeder, blot fordi jeg finder det spændende og hyggeligt. Vi så mange søde ting på vejen (læs: jeg fandt dem søde).
Kfyren var bare tvangsindlagt til mine mange skøre idéer. Dog kom han selv med et grineren påfund. I må selv gætte jer til, hvilket ;-)



Kommende student 2012







Cyklen er inspireret af Tina




Hvide blomster er så smukke



Her bor vi