lørdag den 19. maj 2012

Franske skønheder


Marion Cotillard i hendes rolle som Pablo Picassos elskerinde, i filmen Midnight in Paris. Jeg er helt vild med den franske stil i 20'erne med deres hårdpynt og fine kjoler med frynser.
Midnight in Paris er rigtig sød og meget romantisk fortælling. Filmens charme begynder på en trappe, klokken 00 en aften, i Paris' gader. Hovedrollen (Owen Wilson) bliver ført tilbage til de franske gader i 20'erne, hvor han møder Ernest Hemingway og Fitzgerald parret. Han bliver inspireret af Pablo Picasso og hans (opdigtede) elskerinde.
Hele historien virker rigtig charmerende, på den helt rigtige kærligheds filmatiske måde, hvor en mand forelsker sig i en anden verden og i et andet liv - men nok egentlig det liv han altid har drømt om.
Jeg blev helt vild med den ældre franske stil, og i det hele taget den tid. Endnu en grund til, at jeg føler at jeg er født ind i en forkert tidsalder. Men det er altid lækkert med den ældre inspiration, og det kunne jo være, at jeg skulle sy mig en smuk 20'er kjole....



En stor ros skal Marion Cotillard have for sin ynde, stil og klasse i filmen. Man bliver grebet af hendes charme og sexede attitude, overfor filmens hovedrolle. Endvidere er hun fortryllende som fransk mistress og man bliver lidt misundelig på hendes liv - idet, det i filmen virker luksuriøst og rigt på eventyr. En rigtig romantisk, fortryllende eventyrs film hvor alt virker til at kunne ske, for den der mindst venter det!



En anden meget smuk kvinde er den engelsk-britiske skuespiller Charlotte Gainsbourg. Hun har blandt andet hovedrollen i Lars Von Triers meget stærke og intense film Antichrist. Charlotte Gainsbourg er en yndefuld kvinde, med sin meget fugleskræmsels lignende struktur. Hendes særligt synlige knogler, lille underbid, store tænder i den lille mund, og store øjne, er nærmest et ubehageligt tegn på en form for anoreksi.
Antichrist filmen får hende heller ikke til at se det mere sund ud.




Jeg synes der er noget super skønt og ekstra dejligt ved hendes mørke hår, tynde krop, lidt skæve næse og ellers lidt triste og kedelige grå-mus look. 
Charlotte Gainsbourg vandt mit hjerte i Antichrist, og da hun spiller storesøster til Kirsten Dunst i Melancholia, var jeg sikker på, at jeg var solgt! Hun er en vidunderlig kvinde, med sin rustne stemme, kedelige udseende, men strålende skuespillerevner, som kan give en kuldegysninger og svedtendens, når man ser hende gå amok i Antichrist. Hendes måde at slippe sig selv og blive et med skuespillet er fangende, og hendes perverse og groteske spil gør, at man bliver forbavset, akavet og ivrig på én og samme tid. Det samme i Melancholia hvor hun som angst mor og søster skal hjælpe til med bryllup og jordens undergang. Hvad man ikke selv ville gøre, i en sådan panisk situation!


Charlotte Gainsbourg. Mørk, tynd, men stadigvæk elegant. Hun virker stærk og sårbar på én og samme tid. En ægte skønhed.



For at vende tilbage til dagens ynde og franske appeal og elegance, vil jeg lige vise et billede af en kjole, som jeg også har forelsket mig enormt meget i! Med sine prikker, store halskæde og måden stilen er lagt, er jeg solgt på stedet. Hvor vil jeg gerne være fransk! J'aime francaise!
Jeg synes simpelthen det er for fedt med stilen, sproget, byen.
Midnight In Paris er en vaske ægte tryllebindene, romantisk fortælling i de Franske Gader.
Hvor vil jeg gerne leve der! Møde Hemingway og Fitzgerald, ryge cigaretter med de lange cigaretrør og bære det smukke hårpynt.


Men ikke nok med det, så har Frankrig også en meget barnlig side. Filmen Amelie fra 2001 er, som IMDB.com skriver: Fabelagtig! Audrey Tautou er yderst dejlig og kær, i sin hovedrolle som Amelie og jeg er sikker på, at mange fyrer er blevet forelskede i den kreative og barnlige sjæl. Hun fylder hjerter og parises gader med usikkerhed og fantasi, som sender seeren på et vidunderligt eventyr gennem fotobokse og pile på vejen. Endnu en rørende historie igennem de fortryllende franske gader. Passer perfekt sammen med Midnight In Paris, der dog er amerikansk (fy, fy).
Udover skuespillet og de dejlige eventyr man bliver sendt på, gennem film, er der jo også Frankrig og Paris i sig selv..

Jeg elsker også deres bygninger og vil egentlig gerne vide mere om deres kultur og historie, da jeg faktisk ikke ved særligt meget.
Jeg kender lidt til den franske revolution og jeg ved noget om frølår og wienbergsnegle - hvilket jeg overhovedet ikke finder særlig tiltrækkende.

Yndige Audrey Tautou har hovedrollen i Coco Før Chanel og Amelie. Film man simpelthen bør se! Enten i selskab med sin bedste veninde, eller sin kæreste. Amelie er nok mere en kæreste/veninde film, end Coco Før Chanel. Sidstnævnte bør man nok se sammen med sin veninde/søster/mor og noget kaffe og kage. Det er en rigtig humør-film, men Amelie er så flatterende og charmerende med sin egen barnlige stil, at man bliver helt forelsket.
Yann Tiersens musik er elegant og den påvirker filmen på en vidunderlig måde, hvilket også er genkende i Goodbye Lenin. Her står Yann Tiersen også bag musikken.
I dag er åbenbart min franske dag, hvor franske film, fransk musik og franske skuespillere - for ej at glemme moden - flyder i mine årer. Jeg er blevet helt paralyseret og håber måske på, at jeg kan smitte andre med den franske skønhed.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar