mandag den 28. maj 2012

Blandet jammer fra Misse

Så er der gået nogle dage siden sidste blogging, men jeg har ikke rigtig haft tid og overskud til det. Dog vil jeg lige skrive lidt her til aften.


I dag har jeg cyklet i det Københavnske med kæresten og hans familie. Vi skulle til fødselsdag i en forstad til København. Vi tog toget til Valby hvorfra vi cyklede til noget omkring Gladsaxe, Bispebjerg.. Noget - min geografi og orientering i og omkring København er dårlig. Generelt har jeg en dårlig opfattelse af, hvor jeg er. Jeg kan kun huske veje og lignende, via billeder, skilte, huse eller andre bygninger og lignende, som er lettere kroniske.


Vi cyklede i det skønne vejr - solskin - men med en masse modvind. Ærgerligt, da man var godt træt i kroppen, da man først nåede frem. Dog lettere forfriskende, og efter et par glas hvidvin, vand og lækker frokost, var alting jo som det skulle være.
Nød eftermiddagssolen med cigaretter og rababertærte i haven, så billeder fra kærestens tur til Kullen i Sverige, og snakkede frem og tilbage med familien.
Det var en rigtig dejlig dag.


I morgen står den på skriftlig engelsk, så det har været helt fantastisk at være ude i dag, nu hvor man skal sidde i fem timer og skrive, skrive, skrive i en hal, med mange andre eksaminerende, medstuderende. Alle lettere nervøse. 3.g., det er NU det gælder.
De andre år har man ikke rigtig taget seriøst, men det er som om at alting virker super virkeligt, lige pludseligt.
Det bliver i hvert fald godt at være færdig.
Den 27. burde huen sidde godt klemt fast på hovedet. Jubii! Den 28. skal jeg skråle til hele Danmark, at jeg er student, og at jeg er jeres FREMTID - bare lige så I ved det.
Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. Men det er der nok mange studenter der er. At have klaret en mellemuddannelse / ungdomsuddannelse og bidraget til samfundet, ved at få SU, pjække meget, fået undervisning og nærmest ikke betalt skat.
Dog håber jeg da på at kunne gøre noget godt tilbage, på et tidspunkt. Jeg vil så gerne finde et arbejde, som har stor interesse for mig.

Det er helt underligt at tænke på, at man som 21 årig er student. Jeg er den ældste i klassen, hvilket er rigtig vildt.
Efter endt folkeskole i 2007. Efterskole 07/08, Gymnasium 08 - som jeg droppede ud af. Grundforløbet på SOSU 2009. HF 2009, droppet ud for at skifte tilbage til Gymnasiet 1.g. 2010, som ender i år, Juni 2012. Hvor er det vildt!
1997 til 2012.. det er mange år at bruge på skolegang, men stadigvæk ikke vide, hvad pokker man skal gøre.
Sabbatår.. Nej vent, det er ikke helt sandt. Arbejdsår! Her kommer jeg. Klar til at betale skat, tjene penge, blive rig på erfaringer og finde ud af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet.
RUC er måske en idé om 1 til 2 år. Lejlighed skal der også indtjenes til. Puuuhaa..
Voksenlivet har aldrig rigtig været min stærke side. Men det bliver det nok på et tidspunkt.
Man vil vel gerne have hund, have, hus og ... børn.. på et tidspunkt. :-)
Det ganske simple og sædvanlige liv. Men derfor behøver det jo ikke være, som "alle andres".
Bare fordi man ønsker sig de ting, kan man jo selv skabe rammerne for dem.
Og jeg har mange ting, som jeg gerne vil opleve, inden noget bliver alt for sikkert og fast.

Tjaaa, det er som om jeg altid skriver noget fjollet noget, når jeg ikke har et billede at blogge med, men sådan er det.
Jeg skal i hvert fald have fat i nogle billeder, som jeg kan vise blog-verdenen. Min kaktus har også fået blomst - som er død nu. Men jeg har taget billede af den. WAUW.
Det må blive en anden gang.

Held og lykke til eksamens folkene, som skal sidde i morgen og skrible skrible på computer eller i hånden, for at tilfredse sit gennemsnit.
Glædelig sommer og god vind.

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar