mandag den 31. december 2012

Slutningen

Nytårs aften eller nytårs aftens dag, er dagen hvor et kalenderår slutter, og hvor et andet påbegynder. Dommedag var blevet påkaldt, men hvordan skulle det egentlig forstås? For Mayaerne, tænker jeg, at det ikke var enden på alt liv, men nærmere en ny start. År 0.
På den led kan vi også kalde år 2013 for vores år 0. En ny start? Fra min personlige vinkel vil jeg kalde alt dette for en ny start. Idet min morbror gik bort den 11. December - fandens fødseldag. Og selvom denne dag, intet har med nogen tro at gøre, i forhold til betaling af renter og afdrag, så føler jeg, at det passer godt. For på fandens fødselsdag (i min overtro), blev min kære morbror nødt til at sove ind. Samtidig blev han kørt  ned, selv samme dag hvor min niece blev født. Livets cyklus.
Ikke nok med det, som blev min morbror begravet den dag, hvor "dommedag" blev lovet. På trods af, at troen på dommedag, ikke rigtig var der, men netop kalendercyklussen, der startede forfra. Ergo starten på noget nyt. Vores liv er ændret på én gang, hvilket altid vil kunne mærkes.

Denne sang får mig til at tænke på min lillesøster.
På den anden side giver den mig en mening, med min morbrors pludselige død.


Det er uforståeligt og ikke rigtig fattet endnu. På trods af, at han ikke deltog på sin egen mærkedag, og ej heller var til stede juleaften. Så har jeg endnu ikke forstået det. Men det er også på grund af alle disse chok-bølger der bliver ved med at mase sig på. Vi får aldrig Henrik tilbage og vi vil altid stå tilbage, med tilbagevendende smerte. Men inderst inde, så er han her. Det er jeg sikker på. Derfor er der også noget særligt ved, at hans liv endte på netop dette tidspunkt. Jeg ser på det, som noget smukt.
Og han vil følge os i den nye cyklus. År 0 er startet. År 0, fordi vores liv skal starte forfra. Vi skal lære at overleve på en utraditionel måde. Vi skal lære at leve videre, med en smerte så ubærlig. Hvilket ikke er til at fatte, men samtidig en vigtig påmindelse om, at ikke alting kan foregå på sædvanligvis.
At et menneske så smukt og godt, i vores positive optik, kan blive revet fra os så brat, er nærmest et mareridt. Men samtidig også livsbekræftende. Vi bliver nødt til at leve livet med større omtanke og næste kærlighed. Bagateller er fortid. Det handler om at springe ud i livet, med åbne arme og vidde vinger.
Jeg er sikker på, at der sker noget helt særligt. Om det så er en minimal ting for andre, så er det noget stort for hver enkel.

Men nu er det enden af endnu et år. Det blev enden af 2012 og alle har noget at sige, gøre eller lignende. Det er jo også en begivenhed, verden over, som bliver fodret. Det er en festivitas, som alle er en del af. Enten som baggrundsstøj eller frontfigur.
Vi samles i vores fineste puds, for enten at finde den eneste inde, drikke sig i hegnet, kysse vores elskede, springe ind i det nye år med vores familie/nærmeste, lykønske venner og veninder, feste natten lang, skyde fyrværkeri af, spray barberskum hist og her, med videre.
Nytårsaften er en sand festbombe, hvor man mikser alkohol og mordvåben på det vildeste. Cigarer, champagne og chokolade pryder aftenen. Alt i alt bliver det en vild aften med knald, brag og kulør. Det bliver for nogen det hyggeligste og en fest.

Alt i alt vil jeg bare ønske alle en enorm god dag, med lykke og glæde. Kærlighed og venskab. Endvidere håber jeg, at fornuften vinder over lysten således at man har hjernen med sig.
For er der noget jeg hader, så er det fyrværkeri.

Må Carpe Diem tages med ind i det nye år, med stor iver.
Må vi alle få en god start.
Vi byder dig velkommen, 1. Januar 2013. 

fredag den 28. december 2012

Endnu en smertens dag.

Den 3. December blev du kørt ned. Den 11. døde du. Den 21 blev der holdt bisættelse. Den 24. manglede vi dig, alle sammen. I dag, den 28. skulle du være fyldt 39.
.... 39 år, det er simpelthen så ufatteligt, dybt ubæreligt og meget umenneskeligt. Jeg kan slet ikke forstå det, på trods af, at jeg ved du ikke deltager hos mormor og morfar i dag. Det smerter i mit hjerte, at det fra nu af kun er Helene, Hugo og Osvald. Aldrig mere dig. Aldrig mere jer.
Tårerene triller, men det skal de have lov til, for sådan er det.

Jeg tænker på dig. imens Band Of Horses blæser ud af højtalerne på Nadjas værelse. Jeg venter på, at det hele blot er en drøm.
Jeg drømte om dig forleden. Om hele situationen. Du var blot forsvundet, fordi du var taget til et andet land, for at finde den perfekte julegave til Helene. Men da jeg vågnede, vidste jeg, at det hele var ønsketænkning. At du blot ikke var til at komme i kontakt med, ligesom dengang du rejste til Kina, med hende.

Smerten er ikke til at forstå, og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af den. Jeg skriver i min dagbog for at komme i kontakt med dig. For at fortælle, at alting bliver godt.
Men jeg komme tættere på dig, når jeg hører den musik, som du elskede så højt. Og i dag skal jeg se dine sønner. Hvor tæt på kan jeg ellers komme? Ja, ud over min egen mor, eller mormor. Vi samles for at minde dig.

Det hele er uvirkeligt. Meget. Men jeg er sikker på, at hele min familie og jeg, nok skal få tilværelsen til at blive lettere. Vi har mistet vores eget kød og blod, så brat. Så ekstremt brat.
Jeg tænker tit på, hvor tragi-komisk det er, at dit liv stoppede med 70+ km i timen. Du gjorde noget af det, du elskede mest. Hørte musik, mens du løb. Kan det være en smukkere død? Ja, egentlig nok. Men vi alle var der. Vi så dig på hospitalet. Knugede din hånd, aede din kind, kyssede din kind, græd for dig.
Og da sygeplejersken lige så smukt åbnede vinduet, så din sjæl kunne flyve ud, var jeg rørt. Det var så fantastisk smukt.
Jeg er glad for, at jeg deltog til det sidste.
Må du passe godt på os alle sammen. Så skal vi nok sørge for at passe godt på hinanden. Dine sønner, din kone, dine forældre og søster.

Du vil altid være i vores hjerter. Du vil altid være i musikken, i minderne og i dine drenge.
Lad dem vokse op med en del af dig, i sig.

Og Henrik...
Jeg skal nok få skrevet en bog! Det lover jeg dig! Uanset hvor meget bog det end bliver, så er jeg nu blevet besat af tanken om, at færdiggøre et litterært værk.
Uanset hvor litterært det bliver. Uanset hvor klog jeg nogensinde kommer til at lyde, så vil jeg fuldende det værk, som du altid har støttet mig i, at få påbegyndt.

Tak.

lørdag den 22. december 2012

En lille, kærlig jul

Så blev det den 22. December. En dag hvor vi vil fejre jul hos min far og den side af min familie. Vi samles og glædes, med skinke, brunkartofler, grønlangkål, sovs og kartofler. Mmmhh!! Det er så skønt, at på trods af tragedien, så ser altin stadigvæk lyst ud. Stjernerne lyser endnu. I aften bliver en lille juleaften, med hygge, kærlighed, skønt selskab med videre. Uha, så er der jo også pengepungens mareridt: Gaverne! Jeg glæder mig tiæ den skønne hygge, sammen med Kalle, min søster, brødre og resten af familien. Må alle andre have en skøn 22. December! For det er jeg sikker på, at vi får. Vi mindes, savner, elsker og nyder.

Rigtig glædelig jul!
Carpe Diem

fredag den 21. december 2012

Afsked

Alting føles så underligt. Men samtidig så føles det hele allerede lettere. Dog stadigvæk utilgiveligt og uacceptabelt. For min morbror kommer aldrig tilbage. Mine fætre får aldrig deres far tilbage. Det er slet ikke til at forstå. Jeg ser på min mor, mormor og morfar. Jeg ser på familien. Smerten lyser klart og tydeligt. Men som præsten sagde.. Sorg er kærlighed, som man ikke længere kan komme af med. Jeg vil savne min morbror til evig tid. Familien er det eneste vi har tilbage af ham. Og hvilket fantastisk minde! Mine skønne, små fætre. Min vidunderlige mor, som fra nu af er "enebarn". Jeg kan slet ikke forestille mig, at miste min lillesøster. Hun er noget af det bedste! Men i denne smertens tid, der har vi hinanden.
Henrik har givet mig en masse redskaber - noget jeg aldrig nogensinde vil glemme. Han har været livsbekræftende. For mig er det endnu mere livsbekræftende nu. For på trods af død, sorg og enorm smerte, lægger jeg nu mærke til al den kærlighed der findes. Det er vidunderligt at tænke på, hvor meget familie egentlig betyder. Jeg elsker min familie ❤ højere ens højest!
Må dette ikke kun skabe sorg, fortvivlelse og smerte, men også skabe kærlighed, omsorg og positiv tænkning, om fremtiden.

 Hele dette indlæg virker nok lidt rodet. Jeg skriver på min telefon, da jeg synes jeg skulle skrive lidt, men ikke har nogen computer. Derfor undskylder jeg stavefejl.

Jeg føler med min familie, vennerne af Henrik og hans familie, og alle andre, som er i sorg. Må vi alle konme udnpå den anden side, mere lettede og glade. Men må vi også sørge, være bevægede og græde.
Det hele er uretfærdigt, men vi kan ikke ændre på det.
Tak for en smuk afsked. Morbror, du vil altid være elsket.

tirsdag den 18. december 2012

En stillestående morgen

Musikken toner ud af højtalerne på radioen, jeg har for en gang skyld sovet længe og jeg har okay med tid forude. Dog føler jeg ikke rigtig, at humøret passer til situationen. I går havde jeg en meget presset dag, hvilket nok skylder den kommende begivenhed. Min morbrors begravelse. Jeg har haft en rigtig god weekend. Fredag til mandag har gået rigtig godt og jeg har haft det skønt. Men nu synes jeg igen, at følelserne maser sig frem og det hele bliver en anelse sørgeligt. Jeg er inderligt ked af det. Selvfølgelig skal jeg ikke holde følelserne tilbage, eller prøve at ignorere tårerne. Men nu er der gået lidt tid, så jeg prøver at holde igen, så meget som muligt, indtil fredag. For hvis jeg kan få en nogenlunde stabil uge, med arbejde og hverdag, inden juleferien, så er jeg noget "sikkert" i mål. Jeg glæder mig virkelig til juleferien. Der er sket så mange ting, både positive og negative, som har sendt mit liv ud i en følelsesmæssig rutschebane.
Når jeg tænker på, at det virkelig er min morbror, som aldrig nogensinde kommer igen, presser tårerne sig atter på, og maven knuger sig sammen. Jeg er så forbandet vred! Det er så utilgiveligt, alt sammen, men der er ikke nogen at påføre skylden. Det bliver den sværeste begravelse, nogensinde, i hele mit liv. Det er den forkerte person der er gået bort. Det er så uvirkeligt, at netop han er taget fra os. At netop min morbror skulle ende i sådan en ulykke. Men det er jeg nok ikke den første der har tænkt. Nok heller ikke den sidste. Det er så underligt at skulle forholde sig til, aldrig nogensinde mere, at mærke ham fysisk. Aldrig nogensinde mere, at høre hans jokes, hans musikfortællinger, eller i det hele taget bare at have en samtale med ham.
Alting føles så langt væk og jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvordan hans stemme lød. I det hele taget bare at skulle benævne ham i dato, smerter. Jeg bliver ved med at snakke om ham i nutid, når jeg taler om ham. Men alt dette laver bisættelsen nok om på. Åh, altså. Det kære liv. Det kan slutte noget så brat, uden nogen form for forberedelse. Kærligheden har sværere ved at slutte, hvorefter man står tilbage med et pokkers smertende sind. Men vi må være så stærke som vi kan, så sårbare som vi vil. Vi må være tro mod os selv, lytte til os selv, være der for hinanden og nyde hverdag, som var det den sidste.
Livet går videre, men nogen gange er det svært at se, hvordan pokker man selv skal kunne følge med.

mandag den 17. december 2012

iPhone 4s

Jeg er blevet den heldige ejer af en iPhone 4s. Jeg er glad! Legetøj - billeder. Dette oplæg er skrevt via min nye telefon. Så nu kan jeg også blogge på farten. Interessant. Men jeg er endnu ikke ferm med dette nye elektroniske redskab. Dog satser jeg på at blive det, snart. Der er ikke så meget andet at sige til det, egentig. Det er bare rart at have fået en "smart"telefon. Nemt! Jeg ønsker alle en god uge. Inden jul!! -- Michelle

torsdag den 13. december 2012

Sorg



Denne sang minder mig om dig. Jeg hørte den første gang hjemme hos mormor og morfar. Du ville vise mig noget musik, og du valgte denne sang. Dengang vidste jeg ikke hvad "funeral" betød, så jeg spurgte dig. Du svarede "begravelse". Tænk at det bliver din begravelse, der bliver den næste.
Det hele er så urimeligt. Jeg er så bitter og ked af det. Jeg er mildest talt ulykkelig. Vores familie er lammet i sorg. Jeg håber at tingene en dag bliver bedre, for dette er ikke til at bære. Kæreste Henrik, tak for alting. Må der en dag være en mening med din pludselige bortgang. Alt andet er utilgiveligt.

onsdag den 12. december 2012

12.12.12

Vågner op i håbet om, at alting er et absurd mareridt, men i virkeligheden er det en syret virkelighed. Der er ulideligt at tænke på, at han er væk.
Min mors lillebror, min mormor og morfars søn, mine fætres far... Så mange titler..  Så mange følelser. En bedste ven, en elsket søn/bror/mand, en sej far. Puha, hvor jeg synes tingene er mærkeligt, uretfærdige. Jeg savner ham.
Det er slet ikke til at forstå, at han ikke er her mere. Faktisk overhovedet ikke.
Jeg var der, da de besluttede sig for, ikke at holde ham i live længere. Hans krop var slet ikke selvstyrende længere. Det var så trist et øjeblik. For helvede hvor føler jeg det uretfærdigt. Jeg er så ked af det.
En dag så er har vi det nemmere omkring hele situationen. En dag kan vi snakke om ham, uden at græde. En dag så er der latter og glæde, igen. Lige nu er det bare så svært at forestille sig, at livet går videre. Og alligevel overhovedet ikke..

For mit i al sorgen og uroen, så går livet jo videre. Mit i fortvivlelsen og det sørgelige, så går dagene og der sker andre ting, man ikke lige tænker over.
F.eks. er det min anden lillebror Mads' fødselsdag. Han bliver 12 år i dag.



 Det er simpelthen så sejt!! 12 år den 12.12 2012. Jeg synes det er så fantastisk sejt og enormt fedt for ham!!
Så livet går jo videre. Der er andre der får fødselsdage og noget at fejre. Hvilket vi jo også kommer til.

 Ikke nok med det, så blev jeg jo også bonus-faster den 3. December.
Jeg er blevet "faster" - og jeg glæder mig så meget til at se den lille pige. Der er bare sket så meget, at det ikke rigtig har været overskueligt. Men det er så livsbekræftende, at selvom noget dør, så blomstrer noget andet. Jeg ved endnu ikke hvad hun skal hedde, men lille og sød ser hun ud!


Tænk at noget så lille bitte, kan vokse op. Hun er simpelthen så sød på de billeder, som min stedsøster uploader. Åh, hvor er det fantastisk. Min stedfar er blevet farfar. Min stedbror er blevet far og min stedsøster er blevet faster. Min mor er blevet bonus farmor og min søster og jeg er blevet bonus fastre. Åh, jamen livet er jo fantastisk samtidig! Det er så vidunderligt at tænke på.
Mit i sorgen er der også glæder. Mit i sorgen kan man også grine, le og glæde sig. Der er små og store glæder i livet, ligesom at der er små og store sorger.

En dag skal det hele nok blive lettere håndgribeligt. Lettere at forstå og håndtere. Lige nu lader jeg blot smerten bestemme. Lader tårerne få lov til at flyde. For uden dem, kan jeg ikke komme stærkere ud, på den anden side.

Jeg vil altid elske min morbror ufatteligt højt. Han var mit store forbillede.

tirsdag den 11. december 2012

Morbror

8 dage er gået, siden den tragiske ulykke sendte en bølge af passiv sorg hen over min familie. Aldrig havde jeg regnet med, at noget så syret kunne ske for os. Jeg har hørt om mange trafikulykke, hvor personer dør. Men aldrig har jeg følt sådan en smerte. Min elskede morbror ligger på Rigshospitalet med slanger og maskiner forbundet til sin krop.
Vi alle går med et håb dybt inde, men samtidig må vi også forholde os til døden. For den står og stirrer os lige ind i ansigtet. Det er skræmmende.
Min morbror er nok den person, jeg altid har set allermest op til. Jeg kan slet ikke sætte billederne af ham, minderne, sammen med den mand der ligger i hospitalssengen. Det er så uvirkeligt, ekstremt sørgeligt.
Jeg er vred. Hvordan helvede kunne det ske? Hvorfor fanden skulle det gå så galt. Det er det værste lort jeg nogensinde har oplevet. Jeg har oplevet meget død og ulykke i mit liv - og for nogen er det her nok ingenting. Men jeg har synes ikke at det er i orden. Aldrig har jeg kendt nogen, der elskede sit liv så højt, som han elskede sit. Jeg er inspireret af ham. Han er det mest livs inspirerende jeg nogensinde har set.
Wauw, hvor er han fantastisk. Min morbror anerkender mig. Han har opfordret mig til at skrive. Jeg kan huske hvordan han altid bad mig sende e-mails til ham, om mine skriverier. Hvad jeg havde formået at udføre. Jeg er så glad for, at han har taget så godt i mod min passion.
Er der nogen jeg vil udleve min drøm for, så er det ham.

Jeg tænker på de tider hvor han var ude at rejse. Hvordan jeg elskede at hente ham i lufthavnen. Eller alle de ferier vi har været sammen på. Dengang Hugo blev født - hvilken stolt kusine jeg er!!
Jeg elsker den mand og hans familie så inderligt højt. Jeg ser op til ham og jeg vil så gerne være som han. Han er fantastisk!

Det hele går i spåner nu. Det hele går i stå. Vi er fortvivlede, forvirrede og sidder bare i en afventende position. Hvilken vej skal vi gå? Hvad nu hvis han overlever, men bliver handicappet eller en grøntsag resten af sit liv? Hvad er det mest værdige for ham? Hvad ønsker vi selv?
Der er så mange etiske dilemmaer på spil samtidig. Jeg ved, at det han ønsker for os, er lykke.
Nu tænker jeg på den dag, jeg spontant besøgte ham, sammen med Kalle. Vi havde været på Assistens Kirkegården og jeg ringede til ham, for at høre om han var hjemme. Hvilket ham og hans kone var. Vi besøgte dem, spiste lidt frugt og drak kaffe. Hvor er jeg overdrevet lykkelig over, at vi tog den beslutning.
Noget andet er... Jeg har længe haft et problem med at flytte herind til København, Men noget af det der holdt mig oppe var, at han bor herinde.
Nu krakelerer det hele atter en gang. Jeg vil bare så gerne have ham tilbage. Åh, den sorg, den smerte. Den tilstand af passivitet. Hvad skal der blive af os?
Jeg har lovet ham, at uanset hvad, så skal vi nok komme videre. Men lige nu kan jeg ikke se hvordan.
Det er som om, at smerten skriger os ind i hovedet. Hver gang jeg erkender, at det virkelig er min morbror, der ligger der i sengen... Så går jeg i stå. Så presser tårerne sig på, og jeg har lyst til at smide mig på gulvet, som et skrigende barn. Jeg vil have min vilje, jeg vil have min morbror tilbage!!!!!!!

Jeg vil have flere ferier til de varme lande, jeg vil have flere fødselsdage. Jeg ønsker flere juleaftenener og julefrokoster. Du skal jo også se Nadja med studenterhuen på! Hvad med Hugs' første skoledag? Du har snart fødselsdag. Kan du ikke huske at jeg skrev til dig, at du bliver 40 om et år?!
Jeg mangler dig til at drille mig. Jeg savner dig til at give mig gode tips om skrivning eller hvordan du altid har givet mig gode bøger. Du har den fedeste musiksmag og du ser pisse sej ud! Kom nu tilbage til os. Vi savner dig.....








tirsdag den 4. december 2012

Den dag tiden stod stille


"Det sker aldrig for mig". Sådan følte jeg det, da min mor ringede i morges. Hun fortalte, at min (højt elskede!!!!) onkel, i går aftes blev kørt ned. Tilstanden er kritisk. Lige nu har jeg lyst til at ligge mig ned og bare græde. Græde, græde, græde. Jeg kan slet ikke forstå det. Han har det dårligt. Han ligger i koma, har brækket knoglerne i kroppen og har en ventil i kraniet. Hvordan helvede kunne det ske? Jeg elsker ham virkelig højt. Jeg har aldrig ønsket ham noget dårligt.
Egentlig ved jeg ikke hvorfor, men jeg har altid set ham som et af mine største lyspunkter, i mit liv. Han er min store guide i livet. Jeg ser op til ham.
Jeg håber inderligt, at alting kommer til at ende godt. For jeg vil ikke have, at der sker ham noget. Ikke mere negativt, end det er nu.
Jeg ønsker for hans familie - min kære tante og fætre -, at alting ender lykkeligt. Ligesom på film! Jeg forstår det endnu ikke. De gange hvor tanken når dybt, der springer tårerne frem. Jeg har grædt rigtig meget i dag.
Min søde mor, mormor og morfar har det også skidt. Det hele er noget værre lort, rent ud sagt.
Jeg er vred, frustreret, magtesløs. Jeg vil rigtig gerne ind og besøge ham, men han har ser ikke særlig godt ud. Jeg vil også gerne se min mor, men det har jeg heller ikke. Jeg tog på arbejde, for ligesom at få tankerne lidt væk. Men det er ikke blevet meget bedre. Suk. Jeg er så vred. Vred over, at det er sket.
En vrede, som ikke kan sendes ud på nogen... Jeg kan ikke rette min irritation på nogen som helst.
Det er det værste.
Jeg er led og ked af det. Det er pinefuldt. Især også fordi jeg ikke ved hvad der kommer til at ske. Lige nu står tiden helt stille og vi er alle forventningsfulde. Intet godt, intet dårligt. Bare helt stille. Det er sådan en stilhed, som nærmest skriger ind i ørerne på en. Den står helt oppe i ansigtet, og man kan ikke undgå den. Den smerter og hjertet jamrer.
Jeg er inderligt ked af det.
Kære onkel.
Jeg elsker dig!

søndag den 2. december 2012

Batman ♥



Min lillebror Mads har tegnet en rigtig sej Batman!
Faktisk måtte jeg slet ikke få den, men jeg blev så elle vild, at jeg måtte tegne ham en masse tegninger, for at modtage denne.
Jeg skal have anskaffet mig en ramme til den, sådan så det kan komme op og hænge. Jeg er virkelig, virkelig stolt! (Nu skal det lige siges, at min lillebror kun er fire år gammel).
En gang havde jeg kun en lillesøster, men drømte altid om en lillebror og en storebror.
I dag har jeg en storebror, tre lillebrødre, en søster og en lillesøster.
Kunne man være mere rig på familieforøgelse?


2. December. Og hvilken hygge!


Så blev det den anden December. Med sne, drenge-besøg, julestjerne, kalenderlys, kaffe, playstation spilleri, fotografering, julemusik m.v.
Mmm, det er lige sådan som jeg havde ønsket det. Rart, perfekt og dejligt. Vi glemte dog at købe pebernødder, men det kan være, at Kalle kan lokkes til at bage dem, i morgen. *Håber*.
I morgen starter hverdagen atter igen, og det bliver hyggeligt at se, hvad de små tænker om julen. Med de små, mener jeg vuggestue børnene. For de kan nok ikke huske sneen lige så godt, som deres storesøskende, eller de andre børn.
Jeg synes julestemningen har ramt mig anderledes i år. Meget mere hyggeligt. Rigtig med nusseri og charme. Det er herligt!
Som adventsgave har jeg overrasket Kalle med et krus. Ikke, at det er noget særligt, men jeg tænkte, at han nok aldrig har oplevet en genstand med sit navn på.
Derfor synes jeg, at han skulle overraskes med en krus, hvorpå der står Kalle.
Det er bestilt i Korsbæk butikken, i Roskilde.
En rigtig hyggelig (men dyr!) butik, i hjertet af Roskilde gågade. Meget charmerende og gammeldags, med alt muligt nips. Lige en butik for mit hjerte, men ikke for min økonomi. Dog valgte jeg alligevel, at bruge penge på Kalle.
Det er så dejligt med sne og julestemning. Jeg er helt vild med det!
Må det blive en god jul til alle.


Hera har også valgt at lade stemningen brede sig. Og for første gang i mit liv, er min forståelse for katte og garnnøgle blevet gjort til live. Jeg har endelig set en kat, lege med en garnnøgle. Det er da for kært! Min egen sødeste lille Hera.
Hun nyder også at slappe af, i soveværelsetsvinduet, med udsigt ud over gårdhaven og sneen. Hvor er det kært.

Derud over får I også en julestemnings sang med på vejen. Fra dengang jeg var barn!




lørdag den 1. december 2012

December!





Så er kalenderlyset købt. Det er jul! Jeg glæder mig til at fejre det med min familie.
Mormor, morfar, onkel, tante, mor, stedfar, fætre, lillebror og lillesøster.
Det bliver herligt.
Indtil juleaften, vil jeg nyde juledagene sammen med Kalle, i Brønshøj. Åh, hvor det er skønt.
Børnene i børnehaven er også med til at skabe den helt perfekte julestemning. I går blev der også pyntet op i børnehaven. Nisser, lyskæder, stjerner, hjerter og en sprællemand pryder den lille institution. Det er helt fantastisk! Jeg nyder virkelig tiden i børnehaven lige nu.
Jeg er meget hos de ældste, lige fortiden. Det er super dejligt at være sammen med dem. Jeg lærer rigtig meget af, hvordan man skal snakke med ældre børn. Børn med egen mening og forståelse. Det er rigtig sjovt at spørge dem, hvad de tænker om diverse ting.
F.eks. spurgte jeg en pige på 2½ om, hvad kærlighed er. Hun svarede: "Det er når mor er glad."
I går snakkede jeg også om julefarver med nogle af børnene. De forklarede hvilke farver de mener, er julefarver. Samtidig også, hvorfor de synes det.
Blandt andet er gul en julefarve, fordi julemanden har en klokke (som er gul).
Brun er en julefarve, fordi rensdyrene er brune. Så er der også rød, hvid og grøn. På grund af julemandens tøj og hue, skæg og sne og juletræet. Det er vildt spændende at se verden fra børnenes vinkel. På trods af, at de er manipuleret af familie og fjernsyn, synes jeg de har en god måde, at forklare tilværelsen på. Ud fra deres egen vinkel.
Livet er ganske sødt og rart.

Det er også vidunderligt at have første fridag, i lang tid. Jeg har haft weekender, men ikke rigtig slappet af. I hvert fald ikke på samme måde. Egentlig føler jeg, at jeg burde tage op og træne. Fordi jeg har taget alt for meget på.
Jeg spiser ekstremt usundt, rør mig aldrig, er doven og dvask og det hele er en nedadgående spiral.
Men bortset fra udseendet, så har jeg det godt. Og... Ja, det er vel okay?
Men jeg bliver lidt nedtrykt nogle dage, når jeg ser mig selv på billeder eller i spejlet. Og så er det vel egentlig bare om at få gjort noget ved det. Men samtidig så har jeg så svært ved at få sparket mig i gang.
Sådan er det lige nu og her.
Livet bliver gjort mere kompliceret, end hvad godt er, til tider. Skørt.

I hvert fald glædelig 1. December. Hvor er det skønt at det snart er 2013. Hvor er det vildt at året allerede er gået. Hvor er det underligt at der er sket så meget, på så kort tid. Og hvor er det underligt, at jeg "allerede" er færdig med gymnasiet. Jeg kan ikke helt forholde mig til det.
December kommer også til at flyve af sted. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Gaver fylder også en stor, stor del. Suk. Det er skisme da underligt alt sammen hehe.







onsdag den 21. november 2012

Sygebesøg

Så kom den søde hr. Julius på besøg og hvilken glæde! Vi sad i sofaen og lyttede til musik, mens vi snakkede om hvordan tingene går og hvad vi egentlig laver. Samtidig snakkede vi også om "gamle dage", på trods af, at det ikke er så længe siden.
Det var bare super dejligt at se ham og hans dejlige ansigt igen. Sødefar!


Jeg har raskmeldt mig til arbejdet i morgen, hvilket gør mig glad. Oven i hatten skal jeg mødes med min gode veninde, Katja. Hende der har givet os vores behårede kærlighed.
Det glæder jeg mig til. Så fra sygedage til arbejdsdag + veninde-tid. Det glæder jeg mig til! Det bliver også godt at komme tilbage på arbejdet og lege med børnene. Det er kedeligt at være stilstående. Så må jeg håbe, at jeg får fri til tiden, således at jeg kan være sammen med hende, så hurtigt som muligt. Så i morgen står den på varm kakao i min kære hjemby, Ringsted. Det bliver skønt!


Ellers så hygger jeg med min kæreste. Han laver netop nu varm kakao. Aftenen kommer til at stå på serie (Bones) og eventuelt lidt gaming. Det er altid hyggeligt!

Aftensmaden var pasta med spinat i og røræg. Namme-nam!
Der er ikke så meget (vigtigt) at skrive. Hovedet er stadigvæk fuld af snot, men ikke noget som smertestillende og næsespray ikke kan ordne.
Så op på hesten igen! Jubii..


Håber at alle har haft en herlig dag.

Carpe Diem!

tirsdag den 20. november 2012

Til frokost i storbyen



Ved det grønne bord

Et bord jeg købte for 200 kroner i en genbrug. Plus fire stole og en plade til at forlænge bordet med. Jeg behøver vel ikke at sige, hvor højt jeg elsker det? Samtidig matcher det også den sofa jeg købte, til 100 kroner. Jeg er en enorm stor fan af genbrug og usammenhængende service. F.eks. ser jeg helst, at så lidt som muligt passer sammen. Min store drøm er et hjem fuld af lidenskab, kærlighed og charme. Det skal helst ikke være et IKEA-hjem eller et Bo Bedre-hjem. Dog må der gerne være inspiration, dimser med videre, fra diverse boligbutikker. Men jeg har mange ting fra Søstrene Grene, Tiger og Genbrug. Det er min forkærlighed. Billigt, helst genbrugt. Da jeg mener, at genbrug har sin helt store charme - især fordi det er blevet benyttet før. Historien, fortiden og det mindre materielle i, at købe noget der ikke er blevet produceret igen. Recycle!


Den seneste tid har føltes rigtig lang. På grund af sygdom føles dagene rigtig lange. Faktisk så keder jeg mig noget så forfærdeligt.Men det er begrænset hvor meget jeg kan lave, når energiniveauet er lavt. Kameraet bliver dog benyttet. Desværre kun indendørs. Det er ret begrænset hvor fede de er, og egentlig føler jeg mig knap så inspireret. Hera er smuk som altid. Faktisk kunne jeg tage mange tusinde billeder af hende.. Eller rettere sagt.. Uploade mange tusinde billeder. For der bliver taget virkelig mange billeder af den kat.


I lørdags fik Kalle og jeg besøg af min mor, stedfar og lillebror. Det var fantastisk at se dem! De ankom med en plante, der er stor, grøn og smuk! De overvejede en kaktus, men mente at det var på sin plads, at give os en plante. (Kaktussen er fordi jeg aldrig har kunne vedligeholde en plante, eller blomst. Det dør simpelthen for mig. Til min største forfærdelse er min søde, lille kaktus nu død. Den måtte lade livet gennem flytningen. Så nu ønsker jeg mig en ny!) 



Som Hera selvfølgelig straks indtog! 



Vi havde serveret et frokost bord i vores stue. Det var så hyggeligt! Samtidig bagte vi også en kanelkage - meget på gefühlen, da vi ikke har nogen køkkenvægt. Men den blev faktisk rigtig, rigtig vellykket! Som afslutning blev jeg desværre syg, og har ikke rigtig været på toppen siden lørdag. Bortset fra det, så var det bare en rigtig dejlig lørdags-middag, med familiebesøg. Det er længe siden jeg så dem sidst, og det var rart at de gad at rejse herind, for at se vores hybel.



Kagen i ovnen, klargøres til gæsterne - lækkert!!!


Kagen blev spist og der blev drukket kaffe til. Frokosten var også på sin plads! Efter en lang rejse fra Ringsted til Brønshøj, var det godt med et dækket frokost bord. Namme-nam!



Så har jeg også valgt at farve hår, igen. Jeg blev så meget i tvivl omkring det røde hår, at jeg farvede det mørkt. Hvilket har resulteret i en mørke rød/brun farve. Ganske fint, men ikke det jeg regnede med - men sådan er det, når man farver selv. Især når man farver noget oven i rød. Snyde-farven!


Før - vådt

Efter - tørt

Jeg brugte dette mærke og en rigtig dejlig mørkebrun farve. Idet jeg i forvejen er mørkhåret, så har det aldrig gjort så meget, at jeg farver mig mørk. Faktisk overhovedet ikke. Det er værre med sort eller de lidt koldere farver. Men mørke, varme farver har aldrig skadet. Desværre er jeg ret så bleg, så jeg glæder mig til at få noget sol. Det skal heller ikke være en løgn, at jeg overvejer solcenter. Netop fordi jeg er hvid som et lagen. Sygdommen hjælper heller ikke så meget, på min ellers blege hud. Gid jeg var lidt latino, men næ nej. Bleg som en polak! (Håber ikke at jeg støder nogen ved dette udsagn? Det skal lige siges, at jeg er polak, et sted derude).

Men ikke nok med det, så er der da også blevet hygget. Jeg har set Sons of Anarchy (åh, den søde Jax er for skøn!!), jeg har set en masse Bones (Booth er slet, slet heller ikke værst.....) og drukket te, kaffe og vand. En masse væske, varme og mere væske. Jeg pudser næse mindst tredive gange i timen (føles det som). Ærlig talt har jeg aldrig rigtig forstået hvordan kroppen kan producere så meget slim, egentlig vil jeg heller ikke vide det. Men det er anstrengende. Feberen har heller ikke været min bedste ven. Udover alt dette skal det siges, at der udefra set, er noget hyggeligt ved nattøj, te, dyne og tv. Men jeg synes ikke det er rart at være ejermand af influenza. Så nu venter jeg blot på, enten at kunne sende den videre, eller at den blot forsvinder. For det er da en ulejlig skabelse at være vært for. Øv, øv.




Hera har bestemt også holdt mig med selskab gennem sygeperioden!






mandag den 19. november 2012

Fremtiden blomster i snot og feber

De dage jeg har haft feber og ikke rigtig kunne så meget - hvilket vil sige stadigvæk - har jeg overvejet fremtiden. Blandt andet fordi jeg altid har kunne lide at bruge hovedet. Ikke nok med det, så er jeg også helt vild med sproget. Det danske, men også tysk og engelsk blandt andet. Ja, ikke nok med det, så er min drøm vel at gå på aftenskole et sted, og lærer spansk. Men den tid den drøm. Lige nu og her hviler min drøm lidt på RUC. Jeg tænker filosofi og dansk. Men jeg er ikke sikker. Journalistik lyder også rigtig spændende. Blandt andet fordi jeg drømmer om at blive forfatter. Det hele virker så skørt, svært og som hårdt arbejde. Men mit ordforråd og min hjerne trænger til udfordring. Hvilke fag det bliver, ved jeg endnu ikke. Men en Humanistisk Bachelor gør ingen skade, tænker jeg. Senere hen kan jeg altid gå på lærerseminaret. Hvis jeg vil blive folkeskolelærer. Eller bruge RUC til at blive gymnasielærer. Eller bare blive pædagogmedhjælper i en børnehave/vuggestue. Hvem ved. Indtil videre er første stop i hvert fald RUC. Og så er der nogle fag jeg skal have afprøvet.
Pædagogik, psykologi, filosofi, dansk og journalistik. Jeg skal have slået lidt sten - saks - papir. Det vigtigste indtil videre er, at jeg er interesseret!
Nå, men ikke nok med det, så prøver jeg også at bruge mine sygdomme fornuftigt. For ud over at sove og spise, så har jeg prøvet at tegne et budget. Indtil videre et lille bitte et, som kun er en skabelon/skitse over det endelige. Jeg trænger til et overblik, også i forhold til vores økonomi. Ellers ender det med, at jeg bare smider rundt med pengene. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kalle har aller bedst styr på det med penge. Ikke at han har styr på hvad vi har og ikke har, men han formår altid at bruge meget, meget mindre end jeg gør. Hvilket er helt fantastisk!
Samtidig så synes jeg ikke at sygdommen bliver bedre at leve med. Feberen er mindre, men ikke meget. Jeg sveder, fryser, er træt, nærmest ingen appetit, hoster og er forkølet. ÆV. Sådan er det jo, når man fanger en omgang influenza. Desværre.
I aften står maden heldigvis på risengrød. Det er lige til at få ned! Dejligt nok. Kalle står for det. Jeg er heldig! Især når man er syg og alt muligt, hehe.
Jeg ved ikke helt hvordan blog-indlægget skal afsluttes. Jeg håber bare på, at jeg snart er frisk. Således at jeg kan afslutte nogle ting herhjemme, få undersøgt det med RUC. (Kvote 2 ansøgningen skal være sendt engang i Marts, åh, ååh). Ja, så jeg har travlt. Og så meget frivilligt arbejde har jeg heller ikke lavet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil. Problemet er nok også bare, at jeg ikke helt ved om jeg skal tage et år mere på arbejdsmarkedet eller hvordan det hele hænger sammen. Nu må jeg se.
I hvert fald er dette en begyndelse! Og enhver begyndelse er en start. Positiv tankegang!!

søndag den 18. november 2012

Sygdom vol. 2

Jeg har gået og haft en del ondt i halsen, den sidste uges tid, men ikke noget jeg tænkte ville udvikle sig. Især fordi jeg så tit har ondt i halsen og hævede mandler. Der skal ikke andet end et åbent vindue, i løbet af en nat, så har jeg ondt i halsen. Æv. Men lørdag morgen havde jeg det lidt underligt og følte mig en smule sløj. Siden da har det udviklet sig og natten til søndag havde jeg det ekstremt dårligt. Jeg har ondt i mine led, mit hoved, jeg er forkølet, hoster, har ondt i halsen, i brystet og en masse slim, som hostes op. ÆV!
Feberen fylder også en stor del og jeg er led og ked af det. Det ser ud til at jeg skal melde mig syg i morgen på arbejdet. Hvilket irriterer mig grænseløst. Jeg har ikke lyst til at svigte dem og jeg har slet ikke lyst til at være syg! Jeg har ikke tid til at være syg. Jeg burde ligge i min seng og sove lige nu, men jeg kan snart heller ikke sove mere. For jeg synes jeg sover rigeligt. Masser af timer, hvor jeg vågner op, badet i sved. Har skiftet tøj flere gange og endda tvunget mig selv i bad, efter en aftenlur i dag. Jeg har det ikke vildt godt, men efter to piller, falder temperaturen en smule og smerterne bliver mindre. Til gengæld er det en kortvarig og kunstig glæde, for sygdommen vender tilbage med al dens ubehag, nogle timer senere.
Te, kaffe, varm kakao, boller, dyne, varmt tøj og fjernsyn er den bedste kur!
Så det må jeg se at få det bedste ud af... God bedring til mig.

tirsdag den 13. november 2012

Forandring Fryder

Dagen i dag er gået. Det har været en god dag. Med arbejde (hvor jeg lukkede), og derefter rejsen hjem. Brønshøj - det er nu lækkert!
Der er ikke så meget at skrive, andet end at jeg lever.

Jeg er begyndt at skrive dagbog. En slags journal/dagbog/notesbog. Der er ikke så meget ved den, andet end at jeg har det godt med den. Jeg skriver tanker ned omkring fortid, nutid og fremtid. Det er interessant. Det bruger jeg meget af togturen på. Reflektering, filosofering, undren, tankespind med videre. Faktisk er det rigtig godt. Især for min indre følelse. Jeg tænker tit på det store spørgsmål. Spørgsmålet om livet. Også det den store tanke omkring tid. Tid er relativt, anderledes og foranderligt. Livet er en kæmpemæssig modellervoks klump, som alle prøver at forme, eller ikke at forme, efter bedste evne. Hvad er vigtigst for en selv? Hvad er målet?
Jeg tænker over hvad jeg har været igennem. Mange ting synes jeg faktisk. På trods af mit "korte" liv. Jeg har levet i 21 og et halvt år. Det er efter min mening lang tid, men hvor lang tid er det egentlig? Eftersom at tiden er endeløs og noget vi måler, vejer og vægter højt. Samtidig med, at det faktisk er ingenting. Minutterne, timerne, dagene, månederne, årerne går. Går og går og går. Man kommer længere og længere væk fra det der engang var.
På den ene siden er det ganske godt. Faktisk fornuftigt, ville nogen mene. For jeg har det bedre og får det bedre, jo længere tid der går. Men stadigvæk indhenter fortiden en. Den blusser op. Der kommer savn, tårer og frygt. Frygten for at savne det alt for meget, men samtidig også frygten for at glemme det. Eller at miste den tid og det liv der engang var.
Det sværeste for mig er, at sige farvel. Give slip og komme videre. Og jeg tror det er en ting jeg har med i bagagen. En frygt for at miste, fordi jeg så tit har måtte give slip. Uden selv at have kontrollen. Jeg kan godt lide at have kontrollen - men hvem kan ikke det? Eller hvad? For nogen kan godt lide at give slip. Flyde med, uden at vide hvorhen. Eller blot gribe chancen eller løbe risikoen. Men jeg har altid været forsigtig. Endnu en last?
Last. Skelletter i skabet. Bagage. Rygsæk. Suk, der er så mange synonymer for alt det der findes. Tankerne. Det store helvede, som man slet ikke kan rydde op i.
Jeg har rigtig mange ting, som jeg skal have dannet overblik over. Jeg vil gerne leve et liv, hvor jeg er stolt af mig selv. Ikke har noget at skjule overfor min familie. Jeg vil gerne elske mig selv, højt. Jeg vil gerne gøre ting her i livet, som gør mig glad. Det at være stolt af sig selv, er vigtigt for mig. For jeg har ikke været stolt af mig selv i meget, meget lang tid. Men det føler jeg mere og mere, at jeg kan blive nu. Nu hvor jeg vokser med opgaven. Min opgave er, at passe på mig selv. Se mig selv i øjnene hver dag, og vide, at jeg kan stå ved det.
Jeg vil ikke være provokatør, jeg vil være livsnyder. Hvorfor skal alting handle om at gøre en forskel? Hvis nu forskellen ligger i, slet ikke at gøre en forskel. Eller hvordan skal hele dette mysterium mon forklares?
Jeg lyder nok kedelig. Men jeg er blevet mere "kedelig". Der er kommet ro på drengen og det er noget jeg kan lide. Ikke alle de vilde fester, hvor man beruser sig for at glemme hverdagen. Den anden verden er forlængst pakket sammen. Jeg hiver den frem, som et minde eller en drøm. Men jeg tager det ikke på. Jeg ser på det, beundrer det og tænker, at det er sundt at have med. Som en del af livet og udviklingen. Det er noget jeg kan tage og føle på, mens jeg ser mig selv vokse. Vokse mig stor og stærk.
Endvidere er jeg også taknemmelig over mange ting. F.eks. over min mors måde at håndtere mig på, da jeg var allermest syg.
Da livet var for svært at leve, og det eneste der bandt mig til det, var navlestrengen. Min kærlighed til dem der har lært mig at leve. At min mor skar igennem og sørgede for medicinal behandling og besøgte mig med positive ord. Eller kontaktede mig dagligt. Rosende ord, at jeg var noget værd. Er noget værd. At hun elsker mig og er stolt af mig. Hun er en af de mange grunde. Nok den største, ud over min egen fornuft og viljestyrke, til, at jeg er kommet så langt.
Men alt i alt har jeg mange at takke. Venner, bekendte, og andre mennesker, der har holdt mig ud i min fortvivlelse. Set til mig, været der for mig eller blot holdt ud af være i samme lokale som jeg.
Hold på dit liv og ånd dit vejr. For til tider går tingene skævt, men bøtten vender. I hvert fald for nogen - og jeg er den nogen.
Det er nu lækkert nok, det dersens liv!
Carpe Diem!

torsdag den 8. november 2012

Flytning, nu med billeder






Nu hvor vi er flyttet og min stemning er mere eller mindre på plads, har jeg fået taget mig sammen. 
Nu er der atter blevet knipset med kameraet. Denne gang i Brønshøj!

Jeg nød den korte tid jeg var udenfor og rendte lidt rundt på Havdrupvej med min fars tunge kamera - jeg glæder mig gevaldigt til at anskaffe mig et selv. Men er virkelig glad for, at jeg må låne hans!

Vores 48 kvadratmeter er begyndt at ligne noget og det er helt fantastisk. Togturen til og fra Roskilde hver dag er ikke noget jeg dør af. Det hårdeste er, når vækkeuret ringer. Sådan er det jo. I morgen skal jeg møde klokken 08, så der er alligevel nogle timer til. Heldigvis.
Der er en ung pige (19) som arbejder som køkkenassistent, m.v. i institutionen. Det er jeg faktisk rigtig, rigtig glad for. For så er der lidt "ungdom" i huset, udover de to-tre unge fyre og de glade voksne. Men det er også ganske rart med en pige på sin egen alder, som man kan snakke + ryge med.


Nå.. Men i forhold til blogging og livet.. Så ved jeg sgu ikke rigtig hvad det her blogging vil mig eller hvad jeg vil det.
For jeg kan rigtig godt lide at fotografere (helst lidt kreativt). Jeg kan rigtig godt lide at skrive (dog mest fiktivt). Og så er jeg hverken klog eller spændende at høre på, fortiden. Jeg er gået i stå. Blandt andet fordi jeg lidt er røget ned i et sort hul.
Jeg vil gerne træne. Jeg vil gerne tabe mig. Jeg vil gerne tegne og male. Jeg vil gerne sy og andet i den dur. Jeg vil gerne være kulinarisk. Jeg vil gerne være klog (uni).
Men lige nu er min sindsstemning ikke til noget af det. Faktisk overhovedet ikke.
Oven i hatten fik jeg min menstruation her til morgen, så det gjorde humøret endnu mindre optimistisk. Jeg skulle have passet mine søde fætre i dag, men den ene er blevet syg. Hvilket nok er meget "heldigt". Selvom det er ærgerligt for min onkel og tante.
Dog har jeg nydt at være hjemme (havde tidligt fri). Det er sgu rart bare at sidde her og glo, uden at udføre noget sønderlig fornuftigt. (Hvilket også irriterer mig lidt, men jeg slapper da af).

Hvis du sidder inde med gode råd til at få rettet ryggen og taget sig sammen. Hvordan man anskaffer en ja-hat der passer eller andet. Hvilken kost der ville være god eller hvad der er sjovt at gøre, for at blive mere huslig + fornuftig + glad, så vil jeg meget gerne lytte.
Håber på jeg også kan tage det til mig.










lørdag den 3. november 2012

2700 Brønshøj

Først blev de 27 kvadratmeter byttet ud med et køligt kolonihavehus. Nu er det kølige kolonihavehus byttet ud med 48 kvadratmeter i 2700 Brønshøj. Det er skønt! Vi har ventet rigtig, rigtig længe på dette, men nu er vi her. Kalle, Hera og jeg. Alle tre under samme tag, lidt uden for det store København. Det er rart. Fem minutter i bus til Nørrebro.
Også en kæmpe stor tak til vores familie. De har knoklet hårdt for vores skyld, hvilket er helt fantastik! Der blev også givet flytte-pizza + flytte-bajer. Julebryggen sneg sig også ind i køleskabet. I morgen kommer seng, sofa og kommode. Det bliver rart at have et sted at sove, samt putte alt sit tøj på plads.
Jeg nyder virkelig at være kommet herind, på trods af alle mine bange anelser og frygt for *byen*. Det er virkelig ikke noget for mig, endnu. Men jeg er herinde og det er lækkert! Så nu mangler jeg blot at føle mig til rette ude i byen. På cykelstien, blandt flokken af de mange mennesker i netto og andre lignende situationer.
Jeg ved faktisk slet ikke helt hvad jeg skal skrive, eller hvordan det skal beskrives. Blandt andet nok fordi jeg ikke sidder i lejligheden lige nu. For vi har ingen seng og intet internet lige nu og her. Derfor sover vi hos Kalles storebror + kæreste i nat, hvilket er hyggeligt. Fjernsyn, aftensmad, cola. En skøn måde at fejre en længe ventet flytte-lørdag på!
Jeg glæder mig til i morgen hvor resten kommer, og så vil vi slappe af med at nusse i den nye lejlighed. Med at rydde på plads og gør klar på mandagens daglige ritauler og trædemølle-princippet.
Det bliver rart at vågne op til et større hjem. Et hjem med vaskemaskine, køkken, stue, badeværelse, gang og soveværelse. Det er et hjem! Jeg glæder mig til at tænde for min fine lille dabradio og spise havregrød, inden jeg skal ud morgentrafikken.
Jeg kan mærke at bøtten er vendt og det gør mig glad i låget. For jeg har det bare super fedt lige fortiden. Jeg blomstrer på ny!!

lørdag den 27. oktober 2012

Tomt og ligegyldigt

"Dit liv virker utrolig tomt og ligegyldigt, når du kan få det at sidde på netcafe til at fylde SÅ meget og lyde SÅ kedeligt" - Anonym
 
 
Sådan lød en kommentar til mit tidligere indlæg. Hvilket er en helt igennem retfærdig kommentar. Alle skal have lov til at ydre sine meninger. Men den stak i hjertet og jeg tænker.. Hvis det er sådan noget vedkommende responderer på. Hvad så med alt det andet jeg skriver om?
Eller hvad udgør egentlig et liv fyldigt? Hvem bestemmer hvad der er tomt og hvad der er helt. Eller hvad der er ligegyldigt eller givende?
F.eks. arbejder jeg hver dag i en vuggestue. Det liv gør mig glad. For jeg har, siden jeg blev ansat, fulgt med i de små pus og deres hverdag. Jeg har set nogen der er gået fra at kravle rundt og slange sig af sted, til at spankulerer af sted og sidde i deres trip-trap stol uden bøjle på. Det er imponerende hvordan sproget udvikler sig og så videre.
Jeg følger med i diverse nyheder hver dag, men samtidig vælger jeg også at lukke i. For jeg har ikke lyst til at høre om død og sorg hver dag.
Så det at sidde på en netcafé og være total ligeglad med omverdenen, men bare se på dette liv, indefra. Det synes jeg også er med til at fyldestgøre mit liv.
Derfor ønsker jeg at vide, hvad DU tænker om det enkelte liv. Hvad gør dit liv værd at leve? Hvad udfylder din hverdag med positive muligheder og beriger dig?
For lige nu er jeg med ét blevet stødt. Jeg er blevet ramt, gennem kritik af mit liv.
Skal jeg male, dyrke motion og være med i byen for at være "in". Er det i virkeligheden status det hele handler om?
Jeg tænker og tænker.. og håber inderligt, at vedkommende vil skabe en mindre diskussion med mig. For jeg er interesseret i at vide hvad denne person ser, som det rigtige.

onsdag den 17. oktober 2012

Almindelig, anderledes dagligdag

Lige nu sidder jeg på en netcafé i Roskilde, sammen med Kalle. Vi har lige brugt 1½ time på at spille LoL (League of Legends). Et spil, som vi har rimelig godt gang i til hverdag, men ikke pt, idet vi intet internet har. Oven i hatten hører jeg nu Infected Mushroom, mens jeg tjekker e-mail, facebook og mødeplanen for de næste par dage. I forhold til arbejde.
Det er sgu meget sjovt denne slags cafémiljø. Det oser af fedme og bakterier og er i det hele taget klamt. Tung og svedig lugt. Svag lugt af røg fra røg-kupéen. Folk der snakker på kryds og tværs omkring diverse spil, som de enten spiller individuelt eller sammen. Ret fascinerende. Og jeg kan lide det! Det oser af computerspils-nørder, der alle har hver deres interesse. Piger som drenge. Mest af alt drenge. Der har lige været en SFO/klub herinde med to pædagoger. Holdet var blandet pige/drenge-hold og det er sgu fedt at se, hvordan det hele kan lade sig gøre. Hvordan de alle sammen var utilfredse med at skulle forlade stedet, klokken 16:30. Men sådan er det jo! Der er nogle computerinteresserede i os alle sammen. Faktisk har jeg altid godt kunne lide det, men det er først de senere år, at det er blomstret op, i den lidt mere drengede afdeling.
Left 4 Dead, LoL, Counter Strike - alle sammen af stor interesse. Men mest af alt LoL. Før i tiden spillede jeg ret meget The Sims, hvilket jeg stadigvæk er glad for. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af det. Play Station er heller ikke kedeligt. FiFa, Little Big Planet, Need For Speed og så videre. Ja, det er sgu hyggeligt. Jeg tror også det er fordi det er blevet gjort til noget spændende på hjemmefronten. Da jeg var yngre havde min søster og jeg et helt gamer-rum, hvor vi kunne se film og spille play station (Play Station 1), som vi ville. Bubble Shooter, Tarzan, Toy Story, Græs Rødderne - ja, børnespil! Min far har også altid været en aktiv gamer i forhold til Krigsspil. Så det er jeg opvokset med, sammen med min interesse for fotografering. Ja, man arver vel nogle interesser fra sine forældre?

Ikke nok med det! Så bor vi jo i den lille kolonihave, hvilket er helt fantastisk. Der er et køkken, der er sofa, fjernsyn, seng. Der er plads! Hera hygger sig. Hun løber rundt som en skør lille kat. Turen til Roskilde er heller ikke lang på cykel, så motionen bliver vedligeholdt på det punkt. Det er super lækkert! Vi går også forholdsvis tidligt i seng. Hvilket jeg nyder godt af. Egentlig troede jeg, at det ville tage omkring 30 minutter at komme på arbejde, men turen er kortere. Så det er en luksus følelse.
I dag fik jeg fri halv tre, hvor jeg egentlig troede, at jeg havde fri klokken fire. Det passede mig helt perfekt. I dag blev lejligheden også overdraget. Så nu bor vi ikke længere bag de fire vægge.. Rummet på de 27 kvm er fra nu af ikke en del af vores liv. Vi venter spændt på at kunne flytte til Brønshøj. Der er ikke længe til! Det bliver fantastisk.
Jeg har allerede vænnet mig til lidt mere plads. Men badeværelset lige nu er en kæmpe luksus. Vi får slet ikke den samme mulighed, før om lang, lang tid.
Nøøøjj hvor jeg synes der er meget at skrive om, på trods af, at der egentlig ikke er noget at skrive om. Jeg kan ret godt lide bare at skrive løs lige nu. Det er også anderledes at være ude fra de sædvanlige rammer. Med et headset på og bag en skærm, i et fremmed rum, føler man sig pludselig anonym og fri, på en helt anden måde. Det giver lidt livsglæde. Jeg glæder mig sgu til at komme i gang med skriveriet. Jeg tror jeg vil sætte mig på en café en dag, bestille en kop kaffe og ellers bare taste løs. Skrive en historie. Det er min store passion, ud over fotografering.
Det er en lyst, som jeg lidt er holdt op med. Mest af alt fordi jeg har været så træt af alting. Men det kan egentlig være at jeg skal starte i kolonihaven. Varm kako og min bærbar.

Faktisk hyggede vi os, Kalle og jeg, rigtig godt i går aftes. Vi lavede varm kakao med kogende vand og lidt mælk, så den blev lidt cremed. Så sad vi i sofaen med hver vores bog. Jeg sidder stadigvæk med The Hunger Games. Efter den skal jeg i gang med Camilla Läckbergs: Fyrtårnet. Jeg elsker hendes serie og har læst alle bøgerne indtil nu.
Plus den bog jeg har fået af Kalle - den skal jeg altså også i gang med. Så der er nok at se til. Efterår + vinter er også lige årstiden til læsning. Hyggestunder indendørs.
For nettet er jo blevet en rimelig almen faktorer der spiller ind i dagligdagen. Dog synes jeg ikke det er en kæmpe mangel. For man finder på så meget andet at lave. Kolonihaven gør det også langt mere hyggeligt. Der er en have hvor jeg kan stille mig og ryge en cigaret. Der er katten, som kan fise rundt mellem det ene og det andet rum (på trods af, at der er småt).
I aftes lå hun på mit bryst, mens jeg læste bog. Det var en dejlig og behagelig situation. Hun spandt mens jeg lå der og åd side for side i bogen. Skønt!

I morgen skal jeg møde klokken 8.15, så jeg kan sove liiiidt længere, end i dag. Det bliver godt nok. Nå, men der er jo masser af se til og jeg tror jeg vil fortsætte min skriveri derhjemme.

søndag den 14. oktober 2012

Flytterod og sommerfugle

Nu er der kun 2½ uge til vi bliver Københavnere. Jeg har sommerfugle i maven. Det bliver vildt godt at komme ind i noget større. Kærestepar med kat. Åh, hvor er det spændende! Lige nu suser følelserne rundt i min krop og jeg er rigtig glad. Det bliver bare helt vildt godt at komme derind. Jeg glæder mig rigtig meget til at lade mit hygge-indretter-humør flyde i lejligheden. Stearinlys, farver og plads. Det er som en lille-pige drøm.
Det bedste af det bedste er sgu pladsen og katte-tilladelsen. Jeg kan slet ikke forstå, at vi kommer til at må lovligt, alle tre. Lige nu bor vi på de 27 kvm, hvor det kun er Kalle der har adresse her + der er ikke husdyrs tilladelse. Jeg glæder mig til at se mit eget navn på døren, samt at vide, at Hera bor der lovligt.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor godt det bliver og jeg glæder mig som et lille barn glæder sig, til juleaften. Hvilket minder mig om, at der faktisk heller ikke er lang tid til jul og hele gaveracet. Hvad skal der købes og hvad skal der ikke købes? Hvordan skal det ikke blive. Suk, hvor er det hele bare .. spændende! Jeg føler virkelig, at jeg starter på et helt nyt liv. Kalle, Michelle og Hera. Det er fantastisk!
Omkring fjorten dage i den lille kolonihave, lidt længere til arbejder, mørkere morgener, men intet internet. Hvilket bliver ganske rart. Fjernsyn og aften-hygge. Te og tv.
Fredag har jeg en aftale med en kammerat, da Kalle skal være sammen med hans far og bror - en sønne+farnings-tur. Hvilket lyder super dejligt. Men jeg tør ikke helt være alene hjemme ude i kolonihaven, så har arrangeret noget drenge/pige hygge med computer, film og mad. Det glæder jeg mig også til.
Sidst men ikke mindst .. eller faktisk først? Skal jeg lige igennem en 38 timers arbejdsuge. Det bliver okay, men også hårdt. Jeg er så udmattet i weekenderne lige fortiden. Møde tidligt og halv-sent fri. I morgen skal jeg møde klokken 06:45. Det bliver lidt hårdt, nu hvor morgenerne og aftenerne er blevet mere og mere mørke. Dagene virker kortere. Samtidig har det også sin charme. Hvilket er super fantastisk!
Jeg føler lige nu, at jeg har så meget at skrive om, uden egentlig at have noget at skrive om. Skørt, men herligt. I hvert fald har jeg en dejlig følelse i min krop lige nu. Trods kaotisk flytterod og mangel på diverse løsninger, som i sidste ende bliver løst på den kreative måde. Lækkert! Oven i købet har jeg verdens bedste kærester, med det vildeste overskud og største smil. Han kan altid skabe lyset i mørket, uanset hvordan situationen er. Jeg elsker ham for hans overblik, overskud og energi. Jeg elsker ham for den han er! Vi har det bare så godt sammen.
Jeg er sikker på, at sommerfuglene vil flyve os sikkert til Brønshøj. Hvor der er vilje, er der vej. Vi har i hvert fald viljen og livet med os. Det er fantastisk!
Må alle få en fantastisk start på den kommende uge. God ferie til de mennesker, der skal have efterårsferie. Ellers vil jeg ønske alle en god arbejdsuge - ligesom mig selv. Jeg forstår jer. Det er første gang i mange år, at jeg ikke har ferie. Det skal jeg lidt fatte, men det er ikke så slemt. Når der ikke er lektier hver dag og ikke er arbejde i weekenderne, så overlever man snildt en uges arbejde, og ingen ferie.
Jeg glæder mig til julehjerter og pebernødder. Selvom vi kun er i Oktober måned, så er jeg i julestemning allerede. Jeg glæder mig til at samles med min familie og se dem, med den her helt særlige stemning. Jeg er egentlig ligeglad med religionen, men hvor er det skønt, at man kan ses ved en særlig lejlighed, med følelsen af familiehed og kærlighed.
Lige nu er jeg i en overflod er kærlighed, glæde og ro. Varme kinder og trygheden. Kalle og jeg, i vores lille lejlighed, med musik og hygge. Hera der sover i fodenden. Det er rart at sidde blandt flyttekasser og vide, at alt rodet er til, for noget bedre. Vi har udsigt mod noget større og bedre. Vores lejlighed. Dog kun leje lejlighed.
Den dag vi kommer til penge, skal vi købe os vores eget. Det glæder jeg mig til. Men først og fremmest: til vores eget lille hjem i Brønshøj.
Tænk at jeg skulle blive Københavner! Suk, fremtiden er ikke til at gætte. Sådan er det jo. Jeg elsker mit liv rigtig højt.

Carpe Diem

lørdag den 13. oktober 2012

Pakkeweekend

Uh, uh, uh. Så er det på onsdag at vi skal være helt ude af lejligheden. Dog er der nogle dage endnu, til den 1. November, hvor vi flytter til Brønshøj. Jeg glæder mig til at få det hele overstået og krydser fingre for, at vi kan komme så hurtigt til Brønshøj som muligt.
I dag har Kalle (han har sagt, at jeg gerne må nævne ham ved navn) og Hera pakket hele lejligheden ned, mens jeg har fået lov til at sove, sove og atter sove.
I går blev jeg også rigtig godt forkælet. Kalle har købt mig en 1 års gave. Selvom vi ikke rigtig ved hvilken dato vi blev kærester, så er det her i Oktober. Men jeg er sørme ikke helt sikker på hvad dato og sådan. Det eneste som jeg er hundrede procent sikker p er, at Kalle spurgte mig. Hvilket var et fantastisk øjeblik!!


Jeg kom hjem fra arbejde i går. Der lå en fin gave på vores ny-indkøbte skammel (som vi har fået af "svigerfar" hehe). Vi så Hjernemadsen i TV forleden aften, omkring hans nyudgivede bog: Dr. Zukaroffs testamente. Jeg er helt vild med gaven og den er allerede puttet ned i en flyttekasse, klar-parat til flyttestart.


Der er rod i sagerne og ikke styr på noooget som helst. Faktisk er jeg mere eller mindre stresset, hvilket også gjorde, at oven på en hel uges arbejde, valgte jeg at lægge mig under dynen i dag. Træt, udmattet og lidt trist. Men i morgen står vi tidligt op og pakker køkken ned. Vi har hentet lidt aviser nede fra aviscontaineren, som skal bruges til diverse tallerkener med videre, og andet skrøbeligt, som kan risikerer at gå i stykker, under transporten.
I perioden mellem den gamle lejlighed og den nye lejlighed, hvor vi sådan set ikke har et sted at bo, har vi fået lov til at låne Kalles mormors kolonihavehus. Det bliver ret godt at komme der ud og sove lidt. Intet internet, fjernsyn eller lignende. Så det må blive net-café, hvis der skal ske noget i den dur.
Jeg glæder mig, jeg glæder mig, jeg glæder mig. Det bliver så hyggeligt og rigtig hjemligt, føler jeg. Vores egen lille lejlighed. Lige ved en mose!
Men lige nu handler det om at få pakket sammen så godt og hurtigt, som overhovedet muligt. For derefter at pakke ud igen, så effektivt som muligt. Vi skal have købt diverse hylder med videre, således at lejligheden at blive ryddet op og sat på plads, med det samme. Eeejjj hvor det kommer til at blive godt. Mit lille hyggegen er gået i tænke-mode. Det skal nok blive lækkert alt sammen.

tirsdag den 9. oktober 2012

Tirsdag aften


K lavede aftensmad her til aften. Menuen bestod af peberbøf, stegte tomater, gulerødder og kogt majs. Mmmm, hvor var det lækkert!!!!


Desserten var Græsk Yoghurt med frosne bær og sødemiddel. Mums for en god aften-snack!


Så blev det puttetid. Hera og K valgte at nussepusse lidt sammen. Åh, hvor jeg dog holder suverænt meget af de to. De er bare guld i min hverdag.

Skønt

.. at have været oppe og træne for første gang i meget, meget lang tid. Jeg har lidt lyst til at gøre det, allerede igen, i morgen. Jeg fik gået/løbet (ikke hurtigt, ikke meget). Jeg steppede, roede, cross-fittede, trænede baller + lår. Bagefter mødtes jeg med K, der glædeligt var med på en mini-kur. En kombination af alt muligt, men vigtigst af alt.. Mindre sukker i dagligdagen! Derfor har vi købt sukkerfri lakridser (tak til min stedmor for idéen), sødme halløj, til vores græske yoghurt. Et alternativ til slik! Men morgenboller (med kerner) er der blevet købt. I morges spiste jeg to hamberrygsmadder med agurk oven på. Drak en kop kaffe og drog af sted mod børnehaven. Det er ret lækkert med denne nye ændring i kostplanen, for jeg kan allerede mærke en ændret energi. Om det er placebo eller den ægte vare, det ved jeg ikke rigtig. I hvert fald har jeg sovet længe i nat, da jeg mødte 9:15 i morgen. Oven i hatten har det været en god dag, med en stor madpakke. Vitaminpillerne er også kommet frem igen, så det er på tide at skabe en nogenlunde regelmæssig og skemalagt hverdag. I hvert fald hvis jeg ikke skal falde over det hurtige, eller nemme. Chokoladebar, kaffe, smøger med videre. Det er ikke nogen sund rutine, hverken for humøret eller blodsukkeret. Jeg har heller ikke været sur på arbejdet eller efter arbejdet i dag.Trætheden er ikke så hård ved mig, som i går. Jeg glæder mig allerede til dagens aftensmad, som består af tomat, gulerød, majs og peberbøf. Ingen kulhydrater til aften. Dermed ikke sagt, at de skal helt ud af billedet. Morgenmad og frokost bliver nok som altid. Kulhydrater. Enten i form som havregryn. all-bran eller brød.
Det er rart at se frem til maden og jeg har en helt anden appetit på livet. Mine smagsløg savner udfordring og en eller anden overvældende følelse. Det kommer forhåbentligt snart.Uh, hvor er det bare rart med noget positivt at se frem til. Ikke nok med det, så cykler jeg jo uanset hvor jeg skal hen.
Sidst men ikke mindst har jeg givet mig selv lov til at drikke et glas saftevand. For jeg er sgu en sukkergris. Ud over alle grænser! Og det er svært at skære det helt væk. Smøgerne er heller ikke kvittet. Det må også vente. Én ting af gangen. Først konditionen, energiniveauet og vægten. Dernæst resten. Jeg vil helst ikke tage munden for fuld.
Det er i hvert fald en super rar følelse jeg har i mit sind lige nu. Den motion og tanken om, at ændre min krop i den retning, hvor jeg føler mig lækrest, det er en dejlig følelse! Lad det fortsætte! 

mandag den 8. oktober 2012

Discount

I lang tid har jeg prøvet at finde et par billige løbebukser, men har endnu ikke fundet nogen. Jeg synes at de er alt, alt for dyre, i forhold til hvor engageret i sport, jeg er. Men i dag, i netto, fandt jeg et par løbebukser til 99 kroner. Jeg synes stadigvæk det er en smule peberet, men det har også blot noget at gøre med min negative holdning til penge.
Så jeg købte dem og har planer om, at prøve en lille tur i dem, en af dagene. Jeg er den værste sportentusiast, men vil egentlig gerne i gang. Omdanne fedt til muskler og faktisk tabe mig en lille smule. Min omvæltning fra syg til rask er gået gennem fedme. Jeg er gået fra en vægt på 53 kg. til en vægt på 62 kg. Hvilket er rigtig, rigtig ærgerligt. For jeg vil faktisk gerne holde mig nede på de 58 kg., da jeg finder det som en ideel vægt i forhold til min højde. Jeg er faldet rigtig meget af på den. Jeg er blevet doven og ligeglad, men samtidig ærgrer jeg mig over, det jeg ser i spejlet. Så jeg skal op på hesten igen, og i gang med diverse lækre træningshold eller lignende.  

søndag den 7. oktober 2012

Herlig weekend

Det er søndag aften og jeg sidder igen i sengen, med bærbaren på skødet, katten i fodenden og fjernsynet kørende, som en ekstra detalje.
Jeg har lige set Pony På Klippen Ved Havet (en film af den japanske filminstruktør Hayao Miyazaki).
Næste kapitel på skærmen bliver Forbrydelsen, hvilket er en serie, som jeg rigtig, rigtig gerne vil følge med i.
Weekenden har været fantastisk. Den har været fuld af kæreste-hygge, sammen med K. Vi har spist ude, været i Zoo, besøgt hans far, været på Assistens Kirkegården (her stak vi kuglepenne i jorden til Dan Turell, hilste på Kierkegaard, Etta Cammeron og Henry Herup). Vi besøgte også min onkel og tante. Kære Nørrebro - hvilken skøn del af København.
Jeg er mere og mere frisk på at komme ind mod det Københavnske. Det luner lidt mere. I morgen starter endnu en hverdag. Mandag. Klokken 8 til 15. Det bliver en god, god dag, håber jeg på. Sammen med kollegaer og vuggestuebørnene. Det er rart at være sammen med alle de søde børn, der alle er forskende, undersøgende, glade, søde, sjove, spændende, uartige, grinende, fjollede.. Åh, hvor kunne jeg dog bare blive ved. Jeg glæder mig rigtig meget, stadigvæk, til selv at blive mor.
Samtidig har jeg fået meget mere smag på livet, i forhold til uddannelse. Så det vil jeg også snart starte på.
Det var lidt rodet om min weekend.
God søndag aften til alle, og god mandag morgen, i morgen.

lørdag den 6. oktober 2012

Nørrebro

Sidder lige nu med et glas rødvin. Det er virkelig lækkert at sidde i storbyen og nyde en efterårsaften, hos 'svigerfar'. Dagen i dag har været regnfuld og solrig, uden nogle negative følelser. Alting virker brusende skønt og jeg har det bare fantastisk.
Jeg begynder, dag for dag, at føle mig som mig. Det er helt perfekt - hvis noget da er perfekt? For samtidig skal der jo være denne hårdfine balance. En blanding af skønheden og udyret. Tilværelsen er nok ikke så rosenrød, som jeg altid har drømt om. Så derfor drog jeg mod København, med blodrøde læber, for at se på skønheden i, at bure dyr inde. Det er på den ene side ubehageligt og trist, at tænke på, at disse dyr er indespærret, grundet underholdning. Ligesom dyrene i cirkus eller lignende. Det er tragisk og ubehageligt. Jeg hader det, og samtidig nyder jeg, at kunne se på disse smukke skabninger. For de giver en viden og et pust af "anderledeshed".
Jeg tænker på alle de dyr der må ofre deres liv, for deres pels, stødtænder eller horn. Det er forfærdeligt, at vi udrydder dem, på grund af deres udseende - eller deres udseendes såkaldte "værdi" i menneskeøjne. Mere vil have mere. Det er en forbrydelse!
Ja, nu kan det godt være at rødvinen har fået ben at gå på, for mine hænder lader mine fingre taste løs på tastaturet, og min hjerne får frit spil. Hvilket egentlig er en vidunderlig følelse.
Tonerne fra Dire Straits er skønne, mens rødvinen varmer mine kinder og duften af pasta og kødsovs fylder den fine lille lejlighed. Nørrebro. Du er nu dejlig her i mørket, med vinduerne som øjne i natten. Lysene der fører vejen frem i mørket.
Jeg kan rigtig godt lide det, lige nu og her. Brønshøj. Du er meget, meget velkommen. Frygten er mindsket. Jeg har det godt.

Længe siden

Jeg synes godt nok det er ved at være lang tid siden, at jeg har fået skrevet lidt ned, her på min blog. Det er nok også fordi, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal skrive om. Men det går jo nok. Det handler vel i bund og grund om, at jeg blot skal skrive.
Efter en lang uge, har jeg endelig weekend, hvilket jeg har set frem til.
Nu nærmer jeg mig mere og mere fuldtid på jobbet, grundet de mange vagter jeg har fået. Oven i hatten er jeg også blevet fastansat, frem for vikar - sådan som jeg forstår det.
Det er super dejligt at være på arbejdet og jeg kan rigtig godt lide mine kollegaer og børnene. Vuggestuen er nok min favorit, men samtidig er der også noget ganske særligt over de ældre børn. Derfor håber jeg, når jeg bliver uddannet, at jeg kan være i samme type institution, som den jeg er i, nu. Blandt andet fordi, at pædagogerne i denne børnehave rykker med børnene. Så alle pædagoger prøver at være i Vuggestue, Småbørnsstue og Børnehave. Det synes jeg er en alternativ måde, at løse tingene på. Samtidig følger man også børnene hele vejen. Det synes jeg er rigtig virker til, at være rigtig dejligt og hyggeligt.

I går fejrede vi weekenden med Jensens Bøfhus. K skulle have All-you-can-it Spareribs, hvor jeg valgte bøf og dessert. Namme nam!
I dag skal vi til Zoologisk have inde i København. Jeg glæder mig enormt meget, for jeg har ikke været i zoologisk have, i mange, mange år. Derudover skal vi besøge K's far bagefter. Jeg glæder mig, for jeg har det som om, at det bliver en rigtig god dag.

Til sidst, men ikke mindst! Jeg har lavet mig min helt egen billedbog med alle mulige billeder. Sådan så jeg kan samle alle mine billeder et sted. Fra nu af bliver dette min "jammer"blog med diverse gode øjeblikke, sure miner med videre. Det tror jeg bliver meget godt, for så virker den ikke længere så rodet.
Mest fordi jeg lidt selv synes, at det blev for rodet.
Så kan jeg også henvise til den blog, hvis nu folk vil se mine billeder, men at jeg ikke rigtig synes, at de skal tjekke hele min privatesfære ud.
Det var lidt for mig lige nu. Nu vil jeg nyde min lørdag morgen sammen med min sovende K og min sovende Hera.

onsdag den 3. oktober 2012

Havebryllup og Københavnerfødselsdag











Det har været en rigtig dejlig weekend.
I lørdags deltog jeg i min låne-fasters bryllup, hvor hende og hendes mand for anden gang sagde "ja" til hinanden.
Kulisserne var have, Venedig, jagt og kærlighed - en suveræn kombination, som jeg nød rigtig godt af. Der var hygge, god stemning, lækker mad, sjove, søde og fantastiske mennesker, underholdning og børnevenligt.
I det hele taget indbegrebet af A og D, som blev gift.
Wauw for et bryllup! Ret så traditionelt, på den knap så fin-pussede måde. Jeg slappede godt af og var i mit rette element, nemlig bag linsen. Jeg knipsede til højre og til venstre og stod ikke rigtig stille. Oven i hatten var jeg chauffør for mine forældre, andre familiemedlemmer og min søster. Det var også rigtig sjovt at være ædru og chauffør. For det første kan jeg godt lide at være i kontrol, for det andet, så synes jeg, at det at køre bil er ekstremt fedt.
Jeg elsker sådan en firehjulet satan.
I det store hele synes jeg i hvert fald, at min kære ekstra-familie skal have stor tak og et enormt tillykke for deres fine fest og med deres nye kærlighed.
Det er altid rart, når tingene går godt.
2012 er et godt år!












Oven på en skøn bryllupsfest, havde min kære K fødselsdag om søndagen. Det blev fejret med Bjørn Afzelius, familie, lagkage, billeder, fotografering, hjemmelavet kakao med flødeskum og gaver. Hvilken skøn eftermiddag og aften det var! Vi hyggede igennem, der var nogen der legede i gården, andre stod og røg smøger fra kontorvinduet.
Der blev snakket, hygget, sunget og grædt en smule (åh, de glædes tåre - dog ikke mig!)
Jamen, jamen, jamen jeg synes altså det har været en virkelig god weekend, med en masse familiemæssig godter, samt følelsesmæssige ændringer. Positivt.
Lige nu og her har jeg det super-duper fantastisk, og jeg føler ikke, at der er nogen der skal komme og rette på det. Nemlig.










På vejen hjem fra fødselsdag, efter lidt pizza og forbrydelsen, sammen med 'svigerfar' og hans kæreste, drog K og jeg igennem Københavns gader, for at finde Valby Station.
Der blev knipset lidt mere med det stakkels kamera, som nok lider hårdt under min magt.
Jeg glæder mig til at tage til København, og tage nogle flere billeder. Det skal nok blive godt! Det er jeg sikker på.


Carpe Diem!